Året der gik 2021: Så er det blevet tid til at opsummere årets bedste krimioplevelser. Og husk: Jeg har ikke læst/oplevet alt, så selvfølgelig er listen lavet ud fra mine oplevelser. Det kan være brutalt at rangordne læse- og lytteoplevelser, fordi alle de følelser, det at læse en bog eller lytte til en podcast sætter i gang, vanskeligt kan puttes i kasser, men nu forsøger jeg alligevel efter bedste evne:
Årets bedste danske krimi/spændingsroman: Manden i tre dele af Thomas Bagger – udkommet på Politikens Forlag. Jeg har læst mange gode krimier i år, men den her bog bliver jeg ved med at vende tilbage til i tankerne. Det er første del af en ny serie. Bogen er hamrende spændende og meget original, synes jeg. At tviste et plot, det behersker forfatteren sikkert. Og så skriver han gode, naturlige dialoger. Han er også skarp til at vise alt det usagte. Det, der ligger lige dér og skvulper faretruende mellem linjerne. Om bogen er spændende? JA for pokker. Det går over stok og sten, over marker og øde sønderjyske vidder. Og vi møder alt fra lokale erhvervsmastodonter til en ganske ung pige, der har mistet sin mor. Og så skåner den aarhusianske forfatter på ingen måde sine karakterer. På ingen måde! Der er noget dejligt fandenivoldsk over både plot og skrivestil.
Et nøgent lig, der er blevet stjålet fra et nærliggende kapel og placeret til frit skue på toppen af en vold i Broager sydvest for Sønderborg, skubber handlingen i kriminalromanen i gang. Et lig, der skriger på opmærksomhed, et lig, der bliver begyndelsen på en sag, der både er mystisk og underlig. Noget tyder på, at en seriemorder er på spil. Derfor får drabschef William Grandberg og efterforsker Jenny Seland assistance fra et såkaldt taskforce 14 i form af de to efterforskere David Flugt og Lucas Stage fra København. Hver især har David og Lucas deres særlige grunde til at ønske sig en central placering i efterforskningen.
Da jeg anmeldte bogen, skrev jeg blandt andet: “Hvis ikke Thomas Bagger for alvor brager igennem krimimuren og når ud til hobevis af læsere med den her roman, så er der noget, jeg ikke fatter.” Og sådan har jeg det stadig.
Årets bedste danske debutkrimi/spændingsroman: Damaskus af Iben Albinus – udkommet på Politikens Forlag. Intens, dramatisk, voldsom, rå, sanselig og hamrende underholdende politisk spændingsroman om to stærke kvinder på hver deres side af en ødelæggende og vanvittig borgerkrig.
Bogen foregår i 2011. Og hvor er det skønt at læse om hele to kvindelige, stærke hovedpersoner. Den ene kvinde spionerer mod den syriske magtelite, som den anden er en del af. To kvinder, der engang var veninder. To kvinder med hver deres baggrund og fra hvert deres land. Det er en roman om et brutalt styre, om et land, der falder fra hinanden, men Damaskus er også en roman om kærlighed, venskab og forræderi. Og det er en roman om, hvordan det er at leve i et samfund, der har næsten 20 forskellige efterretningstjenester og den paranoia, der følger med, uanset hvem du er.
Hvor er det trist, at de fleste af os nu forbinder Syrien med uhyrligheder og en ekstrem brutalitet. Jeg har en bekendt, der var i Damaskus et lille års tid inden det arabiske forår brød løs, og hun har begejstret fortalt om gæstfrihed, overdådige madoplevelser og dufte, kulturskatte, imponerende arkitektur og et rigt og blomstrende kulturliv med musik, kunst, litteratur etc. Uhyrligheder og ondskab fylder meget i bogen, for virkeligheden er rå og voldsom, men jeg fornemmer også tydeligt Iben Albinus’ kærlighed til syrisk kultur. Og som læser får man heldigvis et lille pust indimellem rædslerne.
Iben Albinus har skrevet flere bøger, men Damaskus er hendes første roman.
Årets bedste true crime: Intet af Catherine Ryan Howard – Forlaget Zara. Åh, her bliver jeg nødt til at snyde lidt, for jeg har ikke læst mange true crime-bøger, så jeg har valgt en bog, der er fiktion, men som leger med genren. Irske Catherine Ryan blev inspireret til at skrive bogen, da hun læste en amerikansk true crime om The Golden State Killer få dage efter, at drabsmanden blev anholdt. Hun blev opslugt af tanken om, hvorvidt seriemorderen selv havde læst bogen.
Intet har to fortællespor. Dels er vi inde i hovedet på en seriemorder – jeg afslører ikke noget, for det får vi at vide ganske hurtigt. Jim Doyle, der er sikkerhedsvagt i et supermarked, er tidligere politimand. Og så er han seriemorder, selvom det er længe siden, han har været aktiv. En dag opdager han, at der er blevet skrevet en bog om ham og hans bedrifter. En true crime-fortælling om de forbrydelser, han begik.
Det andet fortællespor er netop True Crime-romanen skrevet af en ung kvinde, der som 12-årig overlevede, mens resten af hendes familie blev dræbt af netop Jim – intetmanden som han bliver kaldt. Og da Jim begynder at læse om sig selv, begynder hans seriemorder-jeg at røre på sig igen.
Intet er en interessant og ret spændende hybrid mellem en spændingsroman og en fiktiv true crime-fortælling.
Årets bedste udenlandske krimi/spændingsroman:Mørkebror af Arttu Tuominen – udkommet på Modtryk. Det er simpelthen en finsk krimi, der løber med titlen. Forfatteren, som jeg aldrig havde hørt om før, hedder Arttu Tuominen – ej at forveksle med Antti Tuomainen, der har skrevet denne krimi – og forfatteren er født i 1981 og bor i byen Pori ved det floddelta, hvor flere stærke scener fra Mørkebror foregår.
Det er første del af en serie, så hop du på her. Det er en bog, der blev siddende i mig meget længe, og som sætter etiske dilemmaer på spidsen. For hvad gør man som efterforsker, når ens barndomsven pludselig er tiltalt for at have begået et drab? Sådan en bog, der borer sig langt ind i både mave, hjerte og hjerne og bare rumsterer rundt og tager plads. Bogen handler om to drenge, der vokser op sammen. Den ene i en ressourcestærk familie, den anden under gudsjammerlige forhold. Trods deres forskellighed er deres venskab stærkt, og de sværger altid at hjælpe hinanden. Og da vi møder dem igen som voksne, står de på hver deres side af en efterforskning.
Bogen er hjerteskærende og beskriver råt for usødet både vold og virkelig grov og rå mobning. Her er druk, regn, sauna og knivstikkeri for nu at vade i alle klicheerne, men Mørkebror er en meget rørende og utrolig velskrevet og intens historie om venskaber, loyalitet og løfter, der ikke kan brydes. Det er også en historie om, hvordan barndommen kan slutte brat. Mørk, meget velfortalt og tankevækkende krimi. Bogen er oversat af Siri Nordborg Møller.
Skal jeg nævne en anden meget stærk oversat læseoplevelse i år, så bliver det svenske Anders Roslunds Sov mit barn.
Årets podcast: Forgotten: Women of Juárez. Jeg har hørt podcasten på engelsk, men der findes også en dansk bearbejdning (De glemte kvinder fra Juarez). Ciudad Juárez er en mexikansk by, der ligger lige over for den amerikanske by El Pas og altså tæt på grænsen til USA. Kun 100 meter er der mellem de to byer, men der er en verden til forskel, når det kommer til sikkerhed.
På den mexicanske side af grænsen er hundredvis af kvinder forsvundet eller fundet dræbt gennem de sidste årtier. Det er især kvinder fra de laveste sociale og økonomiske klasser. Lig bliver fundet med underlige symboler på kroppen, nogen kvinder har fået deres håndled bundet sammen med snørebånd. Alle er blevet håndteret som affald.
Podcasten undersøger teorier om hvad og hvem der er ansvarlig – en seriemorder, organsmuglere, narkobander eller en satanisk kult – og blandt de medvirkende er politi på begge sider af grænsen, skræmte vidner og korrupte autoriteter. Og hey – det er ikke fiktion, men desværre barsk, grum virkelighed i en af verdens farligste byer. Det er en rystende og vigtig historie fortalt dramaturgisk stærkt. Lyt til den der, hvor du finder dine podcasts.
Årets bedste tv-serie: Sjette sæson af Line of Duty. Måske der er enkelte derude, der endnu ikke har opdaget, at den seneste sæson af den britiske krimiserie Line of Duty, Under mistanke hedder serien på dansk, nu kan streames på DR? Det er sjette sæson, så hvis ikke du har set de øvrige sæsoner, vil jeg anbefale dig at finde den på andre streamingtjenester. Jeg mener, at den kan ses på C More.
Avisen The Independent har kaldt serien “Årtiets bedste serie,” og selv om jeg ikke er helt enig (Jeg er kæmpe Homeland-fan), så er det en virkelig god, interessant og spændende krimiserie, der har vundet flere priser. Og den bedste serie og tv-krimi, jeg har set i år. Det er aldrig kedeligt at følge politifolkene i specialenheden AC-12, der efterforsker korruption i politiets egne rækker. Og det er umuligt at forudse, hvordan serien udvikler sig. Serien er fuld af cliffhangere. Og tvists. Nam-nam. Og hvem nyder ikke skuespilleren Adrian Dunbars skønne irske accent?
Jeg var også ret begejstret for filmatiseringen af Søren Sveistrups Kastanjemanden, en serie, som du kan se på Netflix.
Årets overraskelse: At der udkom en ny John le Carré-roman. Spændingsforfatteren døde i december sidste år 89 år gammel, og han var især kendt for sine spændings- og spionromaner. De fleste af hans romaner handler om spionage under den kolde krig og skildrer britiske efterretningsagenter som alt andet end heroiske, men som mennesker, der bevæger sig i gråzoner konstant. Inden sin død nåede John le Carré åbenbart at skrive en bog færdig – Sølvblik udkom på Gyldendal i efteråret med et fint efterskrift af le Carrés søn.
I år er det 60 år siden, at le Carrés første roman Telefon til afdøde/Call for the dead udkom, så der er et stort, rigt bagkatalog at kaste sig over, men det var noget af en overraskelse, at der kom en helt ny roman på gaden. Selvom det ikke er forfatterens bedste bog, var der virkelig noget nostalgisk og temmelig rart over at læse romanen.
Selvfølgelig er omdrejningspunktet igen spionverdenen. Sølvblik handler om den unge Julian, der skifter sit job som børsmægler i London ud med jobbet som boghandler i en lille engelsk kystby. Men en aften, kun et par måneder efter han har åbnet sin butik, får Julian besøg. Edward, en polsk emigrant, ved en hel del om Julians familie og er ualmindeligt interesseret i hans lille boghandel. Samtidig modtager en spionchef i London et brev, der advarer om en faretruende lækage, og hans efterforskning fører ham til den stille kystby.
Det er en lille fortættet spionroman. Handlingen slentrer afsted i et relativt roligt tempo. Styrken i Sølvblik er, synes jeg, le Carrés fornemme flair for med detaljens blik at sige en hel masse, og mange af karaktererne i bogen har selvfølgelig skjule dagsordener. Sølvblik er en historie om et møde mellem uskyld og erfaring og mellem samfundspligt og personlig moral.
Årets bedste biografoplevelse:No Time to Die. James Booooooond. Behøver jeg at sige mere? Åh altså. Efter så lange ventetid, næsten seks år efter Spectre, blev jeg forkælet med næsten tre timers suveræn underholdning. Spænding, men også plads til mere rolige scener, humor, smukke billeder, spektakulære stunts, herlige onliners – og en kvindelig 007. Så suveræn, at jeg slugte alle mine små kritikpunkter sammen med popcornene (Hvorfor skal skurke i Bond-film ofte have et vansiret ansigt?) og overgav mig til en herlig, hæsblæsende filmoplevelse. Jeg så filmen dagen efter premieren og opfordrede alle mine venner til også at se den fluks, så vi kunne diskutere slutningen. OO7-filmen endte præcis dér, hvor den skulle. Og det kan da kun klæde en velklædt knudemand at løsne slipset – og følelserne – en smule. Tænk sig – James Bond har fået et hjerte.
Årets event: Krimimessen i Horsens. Det er ikke fordi, der har været så mange at vælge imellem i et år, der stadig har været plaget af corona, men havde jeg så siddet til forfatterarrangementer hver anden uge, så tror jeg alligevel, at Krimimessen i Horsens ville løbe med sejren. Selvom det blev en noget mindre begivenhed end vanligt med færre udenlandske forfattere og færre gæster, så var stemningen nøjagtig lige så fantastisk som altid. Dejligt også at hilse på så mange bloglæsere.
Stærkt og varieret program de gode folk bag krimimessen havde sat sammen, og det var en fornøjelse at se Fængslets nye sal, Indergården, der er et fantastisk rum. Og selvom rummet nu fremstår topmoderne, så er der stadig noget historie i murstenene. Netop her tog Jens Nielsen i 1892 sit sidste åndedrag, inden han som den sidste mand i Danmark blev henrettet med økse. Netop i Indergården havde jeg den fornøjelse at moderere en samtale mellem Mads Peder Nordbo, Jens Henrik Jensen og Niels Krause-Kjær – den seance kan du se lige her Spol frem til 6 timer og 26 minutter – eller nyd de mange interviews og samtaler, der er meget godt krimiguf at hente her.
Og til allersidst: Tusind tak fordi du følger med på bloggen. Især i løbet af et år, der for mig personligt har budt på en hel del udfodringer, så bloggen har været en smule forsømt. Men det skyldes heldigvis også travlhed og rigtig gode arbejdsopgaver.
Også tak til alle jer, der dukkede op til mine krimiguf-foredrag rundt omkring i landet. Skal jeg komme forbi dit lokale bibliotek i 2022, så anbefal gerne dit lokale bibliotek, at jeg kommer fordi og anbefaler gode bøger. Jeg lover dig, at det bliver både hyggeligt og forhåbentligt inspirerende. Og kender du én, der også er vild med krimi, så bliver jeg glad, hvis du anbefaler andre at læse med her eller kigge forbi bloggens sociale medier.
Rigtig god læse- og lyttelyst/Rebekka
PS: Jeg har haft rigtig mange gode læseoplever i 2021 udover de bøger, der er nævnt her. Krimigenren lever i den grad, har det godt og udvikler sig hele tiden.
Årets yndlingsblogger: Rebekka Andreasen❤️Det er altid en fornøjelse at følge dig.❤️
Jamen Tove altså. Tak for dine søde ord. De varmer. Dejligt at du følger med her.
Rigtig god læselyst til dig. Og så dejligt at hilse på dig på Krimimessen i Horsens.
Bedste hilsner
Rebekka
Så ved jeg hvad jeg skal ønske mig i julegave . Tak for anbefalingerne
Tak for den fine status – med meget læselyst 🙂 jeg får travlt med at læse, for jeg har endnu ikke læst nogle af de bøger du anbefaler. og tak for bloggen – altid velskrevet og relevant 🙂
Kære Lida
Tak for dine søde ord – dem blev jeg glad for.
Gode tanker herfra,
Rebekka
Måske ikke årets krimi forfatter (fordi der er så mange gode), men jeg er helt vild med Jo Nesbø. Han gør et virkelig godt arbejde med at fastholde interessen når man først går igang.