Dicte

Anmeldelse: Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm

Jette Svane har lavet det stærke forsidecover til krimien Jeg finder dig altid af Elsebeth Eghom.

Anmeldelse: Jeg jubler hver gang Elsebeth Egholm giver mig andet end det, jeg forventer: Da hun gjorde Dictes søn til hovedperson. Og sceneskiftet, da forfatteren hev Dicte med til middelhavsøen Gozo i den maltesiske skærgård. Nu jubler jeg igen: Ny hovedperson, ny serie. Og sikke en fornøjelig og forrygende begyndelse. Bogen er knippelgod.

Klokken 02.22 i nat blev jeg færdig med Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm. Med andre ord: Det er en underholdende og effen krimi, forfatteren har skrevet. Og det første bind i en ny serie om den aarhusianske læge Rina.

Der er visse Egholm-kendetegn, der ikke fornægter sig: Der optræder en del hunde i historien (dog en kat hjemme hos hovedpersonen, men det passer også perfekt til figuren), og igen sætter Egholm fokus på et kompliceret mor/datter-forhold.

Jeg ved, hvem De Hviiiie er (AGF), kalder centrum af Aarhus for Midtbyen, og jeg kommer jævnligt forbi Prismet – det 18 etager høje byggeri ved Ceres-krydset i Aarhus tæt på Den Gamle By, hvor forfatteren lader sin hovedperson klatre.

Aarhus som krimiscene

Måske derfor nyder jeg ekstra meget, at scenen er sat i Aarhus og omegn. Egholm får mig til at kigge op og tager mig med til miljøer, jeg kender mindre godt, bl.a. Institut for X ved Godsbanen og en planteskole nord for byen.

36-årige Rina er ikke kun praktiserende læge. Efter en ungdom i et grafitti og street art-miljø, hvor strisser er noget nær det værste skældsord, man kan sige, klatrer hun nu om natten på høje bygninger og sætter sit kunstneriske, anonyme aftryk som den mystiske Private Eye.

En nat styrter en ung mand i døden fra højhusets tag samtidig med, at hun klatrer. Og da Rina kommer hjem til lejligheden på Trøjborg, bliver hun overfaldet af en mand, der truer hende med en kniv. Men hun går ikke til politiet med en anmeldelse.

Inden længe peger politiets efterforsknings-pil på Rina, der bliver forfulgt gennem hele bogen – både af politiet og af en person, der vil dræbe hende.

Egholms nye hovedperson er fascinerende og ret interessant. Rina er rå, sej og i ekstrem god form – en slags superwoman, men heldigvis har hun også en brist: Hun lider af ansigtsblindhed, altså har hun svært ved at genkende ansigter, hvilket ikke sjældent spænder ben for den unge læge. Og så er hun traumatiseret.

Uforløste og tragiske hændelser i barndommen blokerer for Rinas forhold til moderen, og hun er tættere på sin vietnamesiske overbo end sit mødrene ophav. Faderen, en russer med hang til alkohol, er ikkeeksisterende i Rinas liv.

Skrive om og skrive om

Egholm skrottede manuskriptet to gange før bl.a. hovedpersonen faldt helt på plads. Hurra for omskrivninger og gode råd fra især forfatterens kæreste, for Rina har udviklet sig til en kompleks person, jeg med glæde følger i flere bind.

Da efterforskeren Helge Stanek, som også er skabt med hud, hår og dilemmaer, konfronterer Rina, har hun sine egne grunde til at lyve. Og Stanek har sine grunde til at acceptere løgnen. De to er et godt makkerpar.

Det er en krimi om bl.a. moral og etik og om familiehemmeligheder. En gennemført krimi med et skarpt sprog og med masser af tempo, flow og fart. På mange måder en klassisk krimi, men med nye Egholm-ingredienser. Det smager bestemt af mere. Og tjek lige det smukke cover med den klatrende Rina  – den er lige i øjet!

PS: At Elsebeth Egholm bl.a. har skrevet bogen, mens hun var i kemobehandling for brystkræft, er temmelig superwoman-agtigt. Respekt herfra.

 

I Dictes og Wallanders fodspor

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i hans fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i den svenske politimands fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Filmturisme: Film skal da ses – i virkeligheden. At se og opleve de locations, som karakterer fra film og tv-serier bevæger sig rundt i, kaldes filmturisme. Nyt krimiunivers tager snart form i Vestjylland.

Når jeg tænker på den sydsvenske kystby Ystad, så tænker jeg ikke kun på en middelalderby med havn, pastelfarvede gamle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.

Jeg tænker også på Wallander. Kurt Wallander, kriminalkommissær, antihelt og hovedperson i Henning Mankells mange bøger. En elsket fiktiv person, der er skildret talrige gange både på film og i tv-serier.  Mankells krimier har haft enorm betydning for krimigenren, ligesom Wallander har haft stor betydning for filmturismen i Ystad.

Allerede kort efter at den svenske forfatter skrev sin første bog om den melankolske Wallander i 1991, besøgte turister byen for at se Mariagatan 10, hvor Mankell lader sin hovedperson bo i de fleste af bøgerne.

I dag kan du komme på guidede Wallander-ture, hvor du går i Wallanders fodspor. Du kan bl.a. besøge Wallanders yndlingscafé Fridolfs Konditori og se, hvor politistationen ligger. Du kan også downloade en Wallander-app til din telefon.

Film og tv-serier er med til at brande de områder, de foregår i. Mon der er nogle, der er i tvivl om, at tv-serien  Dicte (og krimierne skrevet af Elsebeth Egholm) foregår i og omkring Aarhus? Tv-serien Nordskov satte fokus på Frederikshavn, og Oxford har deres inspektor Morse.

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelige affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelig affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

New Nordic Noir i Vestjylland

Inden længe bobler et nyt krimiunivers frem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

New Nordic Noir hedder projektet, der sigter mod at lave en ny tv-serie eller film med internationalt potentiale og et spilunivers med et regionalt set up baseret på et samarbejde mellem forfattere, forskere, filmskabere, forretningsfolk og kommune.

Med andre ord: et sammenhængende Nordic Noir-univers med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern.

Per Høgh Sørensen er fagleder for Kultur, Natur og Fritid i den vestjyske kommune. På en konference i Aarhus forleden sagde han sådan her:

Ida fra Krøniken var fra Ringkøbing, og selvom hun ville væk fra byen, og selvom Ringkøbing kun var med i serien i fem minutter, så betød det noget og gjorde folk stolte. Folk tager forbi og ser Idas barndomshjem stadigvæk. Jeg tror, det nye Nordic Noir bliver meget bedre.

Fornylig på en konference arrangeret af Filmby Aarhus, fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel projektet New Nordic Noir - et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Forleden på konferencen The Big Picture Countdown i Aarhus fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel om New Nordic Noir – et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Der er mange grunde til, at kommunen går ind i projektet. For at brande området og tiltrække flere turister, skabe arbejdspladser etc., men også for at skabe en stærk lokal identitet og styrke kulturen i området. Og for at smadre klicheerne og de stereotype forestillinger om Ringkøbing- Skjern som et trist udkantsområde.

Den danske manuskriptforfatter bag Broen, Nikolaj Scherfig, bliver en af hovedkræfterne, når en række danske og internationale manuskriptforfattere som en del af projektet inviteres i sommerhus i Ringkøbing-Skjern for at udforske og udfordre krimigenren.

I selskab med Dicte og Wallander – mens vi venter

Projektleder Jakob Høgel fra Filmby Aarhus forklarer, at begrebet Nordic Noir ikke nødvendigvis er ensbetydende med tung regn, skumringslys eller dystre billeder af det nordiske landskab a la dem, vi kender fra f.eks Broen. Nordic noir er også, ifølge ham, et udtryk for en ekstrem høj kvalitet og kan fortolkes bredt.

Projektet skubbes i gang af Aarhus 2017 og Filmby Aarhus, og vi må vente til 2018/2019 med at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne. Jeg håber, det bliver godt.

Og hvem ved? Måske tager du forbi Skjern engang i 2019 i hælene på en fiktiv detektiv?

Men vi venter på vestjysk krimiguf, kan du f.eks. kaste dig over Anne Marit Waades Wallanderland, der netop har fokus på sammenhængen mellem tv-produktion, medieturisme og regional udvikling. Eller du kan downloade en Dicte-app og bevæger dig rundt i Aarhus i den nysgerrige journalists fodspor. ( Søg efter West Danish Film Walks – FilmGui.de) Eller du kan kaste dig over Henning Mankells eller Elsebeth Egholms bøger.

PS:

Jeg har en bekendt, hvis to teenagere en dag på bagsædet af bilen overbeviste hinanden om, at de havde set netop de gule rapsmarker fra filmen Flaskepost fra P.

 

Dødvægt af Elsebeth Egholm

Dødvægt er den niende krimi om journalist Dicte Svendsen. Der er underholdning i vanlig Egholm-stil, men jeg synes, bogen mangler noget tyngde.

Dødvægt er den niende krimi om journalist Dicte Svendsen. Forvent god underholdning i vanlig Egholm-stil og masser af dramatik. Men det er ikke en bog, der gør det store indtryk.

Anmeldelse: Dicte uden Wagner og veninderne og den vante Aarhus-kulisse. Holder det? Ja. Dødvægt – den niende i rækken om journalisten Dicte Svendsen – er underholdende og begivenhedsrig. Men Dødvægt er ikke den bedste Elsebeth Egholm-krimi.

Det klæder den kompromisløse og nysgerrige Dicte at komme væk fra vante omgivelser. I Dødvægt sender Elsebeth Egholm Dicte – ledsaget af kæresten Bo og en håndfuld fotojournalist-studerende – til middelhavsøen Gozo i den maltesiske skærgård.

I stedet for at nyde en decemberrejse til den lille grønne ø nord for Malta, mens Bos elever jagter gode fotomotiver, bliver Dicte selvfølgelig involveret i jagten på en morder. En af de unge studerende findes hurtigt død på øen. Hvem dræbte hende? Og hvordan er liget af en hvid ukendt kvinde havnet i vandet blandt druknede, afrikanske flygtninge, da en flygtningebåd fra Libyen kæntrer for øjnene af en magtesløs Dicte?

Da Bo pludselig forsvinder er Dicte for alvor alene. Dicte er jo Dicte og kaster sig ud i efterforskningen. Hun får hjælp fra uvant kant af den lokale kriminalbetjent Jack Spiteri. Jack er enkemand og har tidligere været gift med en svensk kvinde. Han forelsker sig hovedkuls i Dicte, der også væltes omkuld af den sydeuropæiske efterforsker, der har benene solidt plantet på sin kartoffelmark. Ham Jack håber jeg, at vi kommer til at høre mere om i næste Dicte-bog. Han er interessant. Opdraget i et stærkt konservativt samfund, men fascineret af frisindede skandinaviske kvinder.

Elsebeth Egholm skriver godt. En af bogens styrker er hendes indgående kendskab til Gozo, som hun besøger flere gange om året, og hvor hun boede fast i en periode. Her er fine beskrivelser af øen med de stejle klipper, stendiger, grønne marker, det gamle fæstningsværk Citadellet og huse af sandsten. En lille ø, hvor alle stort set kender alle, og hvor de lokale spiser kaninragout og butterdejskagen Pastizzi og snakker et sprog, der minder om arabisk. Og hvor den katolske tro er en naturlig, dominerende og vigtig del af hverdagen. Heldigvis bliver Gozo-beskrivelserne ikke turistbrochure-agtige, men gør kun Dødvægt mere stemningsfuld og interessant at læse.

Jeg slugte bogen og var godt underholdet, fordi Egholm kan det dér med at skabe spænding og drive i en fortælling. Men det er en krimi i den lette krimigenre og ikke den bedste af Elsebeth Egholms bøger. Denne her mangler – trods alvorlige emner som bådflygtninge, korruption og trafficking – noget tyngde og substans. Det er som om, Egholm har haft svært ved at beslutte sig for, hvad bogen skulle handle om, og så er det blevet til lidt af dit og lidt af dat. Uden for alvor at blive rigtig interessant.

Glimt fra min Malta-rejse for nogle måneder siden. Ærgrer mig over, at jeg ikke nåede til Gozo på den tur. Foto: Rebekka Andreasen

Glimt fra min Malta-rejse for nogle måneder siden. Ærgrer mig over, at jeg ikke nåede til Gozo på den tur. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg er vild med Elsebeth Egholms Gozo-beskrivelser og tænker tilbage på min egen tur til Malta for nylig. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg er vild med Elsebeth Egholms Gozo-beskrivelser og tænker tilbage på min egen tur til Malta for nylig. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg ville ønske, at den populære krimiforfatter havde behandlet flygtningetemaet mere indgående. Det er et uhyre vigtigt og meget aktuelt tema, der desværre glider lidt ud i det lune, gozitanske sand. Egholm har tidligere vist, at hun evner at stille skarpt på samfundsrelevante emner, og at hun formår at gøre dem nærværende og give dem bid – hvad enten det handler om organdonation eller de såkaldte 12-tals piger. Men det gør hun ikke denne gang.

PS: Elsebeth Egholm har også skrevet om Gozo i Mig og min ø.

PPS: For et par måneder siden var jeg på Malta, som jeg blev meget begejstret for. Nu er jeg nødt til at vende tilbage for at besøge Gozo også.

 

Sara Blædel og Hjorth Rosenfeldt under juletræet

Janni er omgivet af bøger som butikschef

Janni Kiilsgaard er som butikschef i Arnold Busck Boghandel i Aalborg Storcenter omgivet af bøger dagen lang. Og i december langer hun ikke så få krimier over disken.

1. søndag i advent: De næste fire søndage frem mod jul kan du møde fire mennesker med hver deres indgangsvinkel til bogbranchen.

Janni Kiilsgaard er butikschef i Arnold Busck Boghandel i Aalborg Storcenter. Og hun er vild med krimi. Her røber hun bl.a. hvilke krimier, hun selv giver i julegave. Næste søndag kan du møde krimiforfatter Jakob Melander.

Hvorfor er du vild med krimigenren?

– Jeg elsker den spænding, der er hele vejen igennem
en god krimi. Og så elsker jeg at gætte på, hvem morderen er.

Hvilken krimi er den bedste, du har læst i år?

– Det er et meget svært spørgsmål. Men jeg vælger Sønnen af Jo Nesbø. Jeg har aldrig læst noget af forfatteren før denne bog. Jeg gættede ikke morderen, før han røbede sig selv. Det er fedt at blive overrasket.

Hvilken krimi vil du give i gave i år – og til hvem?

– Min mor skal have Sara Blædels Kvinden der forsvandt. Og min svigerinde skal have Manden der ikke var morder af Hjorth Rosenfeldt.

Hvilken krimi glæder du dig til at læse?

Den stumme pige af Hjorth Rosenfeldt. Det er den seneste bog i den svenske serie om kriminalpsykologen Sebastian Bergman. Det er en fantastisk serie – en af de bedste, jeg har læst. Og så glæder jeg mig også til at læse Det norske job af Øbro og Tornbjerg – det er endnu en Katrine Wraa-krimi.

Har du en krimi-yndlingsforfatter?

– Jeg kan ikke nøjes med at nævne en bestemt. Jeg er vild med ret mange forfattere.

Har du haft en god live krimioplevelse i 2014?

– Vi var på bogtræf med Arnold Busck-kæden i København, hvor vi besøgte forskellige forlag og mødte diverse forfattere. Hos forlaget People’s Press fortalte krimiforfatter Inger Wolf om sin seneste krimi: Det perfekte sted at dø. Det var vildt interessant at høre forfatteren fortælle om arbejdet med bogen. Hun har selv besøgt skoven i Japan, hvor folk begår selvmord – det er bl.a. det, bogen handler om. Ret uhyggeligt og vildt.

Hvilken krimi har gjort et ekstra stort indtryk på dig?

– Dicte-serien som tv-serie. Den er jeg helt vild med. Jeg har læst en af Dicte-bøgerne af Elsebeth Egholm. Den sagde mig ingenting. Men fordi jeg er ret vild med serien, tænker jeg, at jeg er nødt til at læse bøgerne også og forsøger igen.

Hvilken krimi, der ikke har domineret bestsellerlisterne, vil du anbefale andre at læse?

Den løbende tjener af Dennis Jürgensen. Jeg har ikke læst hans børnebøger, men denne voksenbog er megagod. Han forstår virkelig at holde spændingen hele vejen igennem bogen.

PS: Du kan følge Jannis boghandel på Instagram lige her

Populært at møde forfattere

Elsebeth Egholm læste bidder af sin seneste Dicte-krimi op og fortalte om sit forfatterskab.

Elsebeth Egholm læste bidder af sin seneste Dicte-krimi op og fortalte om sit forfatterskab. Foto: Rebekka Andreasen.

Forfattermøde: Litteraturoplæsninger og forfatterarrangementer var ikke hverdagskost for 20 år siden, og hvis der endelig var et arrangement, var det ofte elitært og ikke folkeligt. I dag kan du nemmere møde forfattere til foredrag og oplæsninger.

Forfatterarrangementer er virkelig blevet sociale begivenheder, der binder folk sammen i mange forskellige miljøer.

Sådan siger forfatter Martin Glaz Serup i en artikel fra Kristeligt Dagblad sidste år. Og i en artikel på dr.dk – også fra sidste år – forklarer Anne-Marie Mai, der er professor i nordisk litteratur ved SDU, at vi bliver mere og mere optaget af at være med i det autentiske:

Det er her, det sker. Her er forfatteren, og vi oplever, hvordan han eller hun fortolker litteraturen. Mundtlig oplæsning er blevet en genre i sig selv.

Og hurra for det. Antallet af oplæsnings- og forfatterarrangementer, som staten støtter, er mere end fordoblet på fire år. En ting er nemlig at læse en god krimi. Noget helt andet er at møde forfatteren bag bogen. I går gæstede Elsebeth Egholm Hovedbiblioteket i Aarhus, og det blev til en snak om den gode krimi, om Dicte-universet og om, hvorfor vi er vilde med krimigenren. Det har forfatteren et bud på:

I en verden, der er kompliceret og kompleks og med en teknologisk udvikling, der drøner derud ad, så er krimier med til at skabe orden i kaos. At bringe orden i tingene igen, mener forfatteren, der udover at være godt underholdt også føler sig tryg, når hun læser en god krimi. Der er jo ikke noget mere spændende, end når der overgår andre folk noget helt forfærdeligt. Sådan har det været siden tidernes morgen, konstaterede forfatteren med glimt i øjet. Og tilføjede, at krimien egner sig til at tage et samfundsaktuelt tema op og give det liv.

Selvom Elsebeth Egholm gør meget ud af at researche, så understregede hun, at man ikke skal lade sig kue af virkeligheden, hvis man har en god historie – heller ikke selvom research-kilder fra f.eks politiet siger, at sådan hænger det ikke sammen i virkeligheden. Egholm mindede publikum om, at hun jo lever af at lyve – at opdigte historier og skabe illusioner. I Nærmeste Pårørende har hun f.eks. flyttet Samsø ind under Århus Politikreds – selvom det ikke var sådan, da hun skrev bogen.

Elsebeth Egholm behøver ikke være i en speciel stemning eller forberede sig psykisk, når hun skriver mere barske afsnit og skal slå sine personer ihjel – med tasterne:

Jeg kan slå ihjel hvor som helst. Det er ikke selve drabet, der interesserer mig mest. Det er alt det, som drabet sætter i gang. Alt det, der er under overfladen.

Som den amerikanske manuskriptguru Robert McKee, som Egholm har været på kursus hos, siger: What lies on the surface lies. Det er alt det nedenunder overfladen, der er det interessante.

 

 

 

 

 

Litteraturen er virkelig kommet ud i det offentlige rum i løbet af de sidste 10 år, hvor forfatterarrangementer er blevet folkelige samlingspunkter. I 1990erne var litteraturoplæsninger mere sjældne og elitære, hvor Søren Ulrik Thomsen for eksempel stod på Glyptoteket og læste formfuldendt op i slips og jakke. Men nu henvender forfattermøderne sig til et stort og bredt publikum, siger Peter Stein Larsen, der har fulgt udviklingen som professor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

 

Litteraturen er virkelig kommet ud i det offentlige rum i løbet af de sidste 10 år, hvor forfatterarrangementer er blevet folkelige samlingspunkter. I 1990erne var litteraturoplæsninger mere sjældne og elitære, hvor Søren Ulrik Thomsen for eksempel stod på Glyptoteket og læste formfuldendt op i slips og jakke. Men nu henvender forfattermøderne sig til et stort og bredt publikum, siger Peter Stein Larsen, der har fulgt udviklingen som professor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Litteraturen er virkelig kommet ud i det offentlige rum i løbet af de sidste 10 år, hvor forfatterarrangementer er blevet folkelige samlingspunkter. I 1990erne var litteraturoplæsninger mere sjældne og elitære, hvor Søren Ulrik Thomsen for eksempel stod på Glyptoteket og læste formfuldendt op i slips og jakke. Men nu henvender forfattermøderne sig til et stort og bredt publikum, siger Peter Stein Larsen, der har fulgt udviklingen som professor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Dicte skal en tur til Gozo

Den første bog om Dicte Svendsen udkom i 2002.

Den første bog om Dicte Svendsen udkom i 2002. I maj udkom Kød og blod, den 8. bog i serien. I den kommende Dicte-krimi sender Elsebeth Egholm sin hovedperson til Gozo.

Aarhus Litteraturfestival – Vild med ORD – er slut for i år.

En af de mange forfattere, der lagde vejen forbi Ridehuset i Aarhus, var Elsebeth Egholm. Hun røbede, at hun i næste bog om Dicte sender sin hovedperson til Gozo – den maltesisk ø, hvor Egholm selv har boet, og hvor forfatteren stadig har en skrive- og ferielejlighed.

Oprindelig var tanken, at Elsebeth Egholm på opfordring fra sit forlag skulle skrive en kort e-bog, og ideen med at lade handlingen foregå på Gozo opstod. Projektet voksede, og skriverierne munder nu ud i endnu en roman – den 9. krimi i serien, der sandsynligvis udkommer næste år.

Egholm fortalte også, at hun leger med tanken om at skrive noget, der ikke handler om Dicte eller Dictes søn Peter – for at prøve noget helt andet. Hvad det ender med, aner hun ikke, men hun tør godt love, at det ikke bliver en digtsamling.

Jeg interviewede journalist og forfatter Stephanie Caruana, der i sin debutroman fra sidste år, Smerten selv, blander krimi og erotik. Det blev til en snak om kvindelige psykopater, for “selvfølgelig findes de også”, som forfatteren sagde. Der findes i hvert fald en i forfatterens bog – en kvindelig seriemorder. Det blev også til en snak om, hvad det er den erotiske genre kan rent litterært. (I USA hitter erotisk litteratur – om cowboys – så det kan være, det bliver stort herhjemme om nogle år!) Jeg har anmeldt Smerten selv lige her

Der er to eksemplarer af Bille & Billes nye Thea VInd-krimi på højkant.

De to første bøger i serien om videnskabsjournalisten Thea Vind hedder Gudindens sidste offer og Nattens gerning. Læs mere om forfatterparret bag serien her

I morgen står den på oprydning efter weekendens litteraturfestival. Men der sker også andet i morgen. Bille & Billes tredje krimi om Thea Vind udkommer. Og to heldige bloglæsere kan glæde sig over, at de har vundet I ond tro.

Henrik og Margit Hedelund  – send mig jeres adresser på mail@rebekkaand.dk. Så er der bøger på vej til jer. Tak til forlaget Rosenkilde & Bahnhof, der har sponsoreret bøgerne. Og tak til alle jer, der har deltaget i konkurrencen og anbefalet bøger.

PS: Kig forbi bloggen i morgen, hvor der kommer flere billeder fra weekendens bogfest.

 

 

Dicte sæson 2 – og værs’go

Det er omstændigt at lave film - og udstyr skal der til. Iben Hjejle før optagelserne går i gang. Foto: Betina Petersen.

Det er omstændigt at lave film – og udstyr skal der til. Iben Hjejle med filmholdet før optagelserne til dagens første scene går i gang. Foto: Betina Petersen.

I øjeblikket er den kommende sæson af tv-serien Dicte ved at blive optaget i og omkring Aarhus. Forleden dag var Dicte (Iben Hjejle) og Dictes eksmand Torsten (Lars Ranthe) rykket til Vejlby-Risskov nord for Aarhus sammen med resten af filmholdet for at optage scener i et rækkehus. Et rækkehus meget tæt på, hvor Betina Petersen, der følger bloggen, bor.

Tv-serien er stærkt forankret i Aarhus, og optagelserne foregår på locations rundt omkring i byen og  i studier i Filmby Aarhus. Jeg har fået lov til at vise et par billeder, som Betina Petersen har taget fra sin altan en tidlig morgen, hvor hun fra sit rækkehus kunne følge optagelserne til Dicte sæson 2.

I sæson to kastes Dicte og Wagner ind i både prostitutionsbranchen, S/M-miljøet og i den aarhusianske fodboldverdenen. Dicte Svendsen hopper i den kommende sæson ud af krimiforfatter Elsebeth Egholms romanunivers og får sit eget liv i hænderne på de to hovedforfattere Ida Maria Rydén og Dorte W. Høgh.
At skuespiller Lars Ranthe ikke har bukser på er helt bevidst - de scener, der skal optages, det kræver scenen nemlig. Filmsettet spiser morgenmad i teltet til venstre.

Iben Hjejle og Lars Ranthe i en pause mellem optagelserne.  Filmholdet får en bid morgenmad i teltet til venstre. Foto: Betina Petersen.

Til efteråret kan vi på TV2 følge Dicte i sager om hooligans, matchfixing, børnemishandling og salg af bloddiamanter. Også Dictes fortid i Jehovas Vidner kommer tættere på i seriens anden sæson, hvor Dictes far opsøger hende for at afsløre en velbevaret hemmelighed. Den nye sæson begynder 24. september 2014.

Der er gensyn med Dictes bedste veninde Anne (Lærke Winther) kollegaen Bo (Dar Salim) og med Dicte og Torstens datter, Rose (Emilie Kruse). Selvfølgelig er der også gensyn med efterforskeren Wagner (Lars Brygmann) og Wagners kollega og højre hånd, Bendtsen (Ditte Ylva Olsen).

Du kan få en lille sneak peak på sæson 2 lige her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her