Rebekka Holm

Anmeldelse: Blodspor af Julie Hastrup

Det er blevet trendy med lakker på bogcovers. Henriette Mørks cover til Blodspor er ingen undtagelse. Men denne gang er det en slags omvendt lakering, hvor baggrund er lakeret og titlen er mat. Bogen udkommer i dag på Politikens Forlag.

Anmeldelse: I dag udkommer Blodspor af Julie Hastrup. Det er den syvende krimi i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm. Og en roman om at gøre brutale ting i det, man tror er godhedens navn. Igen har Hastrup skrevet en vægtig, effektfuld politikrimi.

Igennem syv bøger har krimiforfatter Julie Hastrup skrevet om Rebekka Holm – erfaren og grundig drabsefterforsker fra Københavns Politi, der er udstyret med en god portion intuition. Forfatteren har udviklet en hovedperson, der er så kompleks, sammensat og tilpas interessant med udfordringer både privat og professionelt, at halvdelen af fornøjelsen ved at læse en ny Hastrup-krimi er at finde ud af, hvordan det går med Rebekka Holm. Der er solidt flueben ud for: langtidsholdbar og interessant hovedperson, der holder bog efter bog. Efter bog.

Da jeg forlod Rebekka Holm i Mirakelmanden, så det ikke godt ud for hendes svenske politikæreste Niclas Lundell, og i Blodspor forsøger Holm at acceptere, at kæresten er indlagt på et sygehus i Stockholm. Han er i koma.

Da et ægtepar i 50’erne og to ud af parrets tre voksne børn findes skuddræbt i en villa i Birkerød, passer det egentlig Rebekka Holm meget godt at begrave sig i arbejde  – som en slags flugt fra sorgen og den opslidende uvished over Niclas skæbne og fremtid.

Holm får hjælp af makkeren Tatjana og resten af de københavnske kolleger for at finde svar på spørgsmålet om, hvorfor det meste af Familien Friis skulle dø.

Det er en temmelig spændende fortælling, der foregår i flere forskellige samfundslag, og som læser kommer du blandt andet med til den gamle del af Det kongelige bibliotek, Nationalbiblioteket, men der er også en hjerteskærende afstikker til udlandet.

Ikke kun hovedpersonen har Hastrup kælet for, hun har også gjort meget ud af bipersoner, og vi møder flere, der har både aparte og fængende historier. Men en eller to gange i løbet af den knap 450 sider lange roman, tænkte jeg alligevel, arh…, nu kammer det over, nu er det lige ved at blive lidt for stereotypt – selvom den der virkelighed jo ofte overgår fantasien. Men omvendt er bogen dejlig usentimental.

Det er vanskeligt at komme ind på bogens temaer uden at røbe alt for meget. Og jeg kan godt forstå, at romanen, der længe havde en anden titel, har fået ny titel – måske for ikke at afsløre for meget. Det er en krimi om familiebånd, om magt, om massivt svigt og dunkle hemmeligheder, og forfatteren har været inspireret af en virkelig tragedie, der fandt sted i en ikke så fjern fortid.

Hastrup er ikke kun god til scener med action, for bogen indeholder stærke, fine scener, der berører og bevæger og gør, at man lige synker spyttet en ekstra gang. Og giver sine børn et ekstra knus, når de kommer hjem fra skole.

Som vanligt i en Hastrup-krimi er plottet gennemarbejdet og dejligt krydret med blindspor og gysende overraskelser, og ikke uvant en Hastrup-krimi kredser bogen om drab med store følelser bag.

Når man læser Blodspor glemmer man, hvor møjsommeligt og slidsomt det er at skrive en god krimi, fordi bogen glider ned i hurtige og smagfulde portioner. Jeg har flere gange hørt forfatteren sige, at hun skriver intuitivt og på lyst og stemninger, og bliv bare ved med det – det fungerer. Forfatteren har allerede lagt godbidder ud, så mon ikke vi kan forvente en ottende bog om Rebekka Holm?

Blodspor er en virkelig god bog, men min favorit i serien om Rebekka Holm er stadig Mirakelmanden, der er sjette bind i serien.

PS: Bogen er en selvstændig roman, men det giver god mening at læse bøgerne i rækkefølge. Her får du Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm i rækkefølge:

  • En torn i øjet (2009)
  • Det blinde punkt (2010)
  • Blodig genvej (2011)
  • Portræt af døden (2013)
  • Farlig fortid (2015)
  • Mirakelmanden (2017)
  • Blodspor (2018)

PPS: Julie Hastrups hovedperson hedder Rebekka med k. Søg nettet igennem og tjek alle de gange, anmeldere og bloggere skriver Rebekka sådan her: Rebecca, altså med c i stedet for k. Gang det med en million og gæt selv, hvor ofte jeg oplever, at mit navn bliver stavet forkert. Bedste hilsner fra RebeKKa

 

 

Farlig fortid af Julie Hastrup

Farlig fortid er Julie Hastrups femte krimi om Rebekka Holm.

Farlig fortid er Julie Hastrups femte krimi om Rebekka Holm.

Anmeldelse: Hun kan sit kram hende Julie Hastrup. Hun skriver solide og underholdende krimier uden de store dikkedarer. Sådan lød de første linjer, da jeg i sin tid anmeldte Julie Hastrups fjerde krimi, Portræt af døden, og de linjer passer også perfekt på den populære forfatters femte bog om Rebekka Holm, Farlig fortid.

Farlig fortid gør det, den skal: underholder. Og det gør den effektivt på den hyggelige og letlæste måde. Hastrups seneste bog er en krimi, der glider behageligt ned. For forfatteren skriver ubesværet, har blik for gode dialoger, og så har hun skabt et univers, man som læser har lyst til at dykke ned i. Bogen er bestemt heller ikke uden spænding.

Farlig fortid rummer især et fint portræt af en kvinde, der lever og ånder for livstidsfanger og kaster alt sin energi i at hjælpe dem – i stedet for at hjælpe sig selv. Der er saft og kraft i de temaer, forfatteren tager op: Hævn, skyld/uskyld, kærlighed/jalousi, arv og miljø, charmerende psykopater, stalking, voldtægt etc. Hvis bogen skulle hæve sig over gennemsnittet af danske krimiudgivelser – hvad jeg desværre ikke synes, den gør – så skulle vi et stik dybere ned i de spændende tematikker, Hastrup tager op. Jeg havde håbet på en smule mere gods. Men underholdende – det er Farlig fortid. Og jeg holder af Rebekka Holm.

I Farlig fortid er Rebekka Holm tilbage i Ringkøbing for at støtte sin mor efter faderens død. Mens Rebekkas mor, der ellers har været ved at drukne sig i selvmedlidenhed, langsomt er ved at fjerne sig fra offerrollen og blomstrer op ved udsigten til en tur til Dresden med naboerne, så har Rebekka flere og flere stunder med sit rødvinsglas og sine Blå King’s – langt væk fra kæresten i Sverige og sin makker i København. Da der sker et drab på egnen, involverer hun sig straks i politiarbejdet og hjælper sin gamle politikæreste, Michael, og kollegerne hos Ringkøbing Politi.

En pensioneret landmand er brutalt blevet myrdet med en høtyv, og den lokale præst opdager chokeret sin egen dødsannonce i avisen. Da han også får tilsendt en bårebuket med sit eget navn på, bliver han for alvor urolig. Hvem vil præsten til livs? Og hvorfor blev landmanden dræbt? Rebekka Holm må rode i mændenes fortid for at finde svarene.

Bogens sidste linjer ender med en cliffhanger på bedste Hastrup-vis, så selvfølgelig springer jeg på igen næste gang, Julie Hastrup inviterer inden for i min navnesøsters verden. For mon ikke bog seks i serien kommer til at handle om Rebekkas kæreste Niclas og hans fortid?

De øvrige bøger i serien er i rækkefølge: En torn i øjet, Det blinde punkt, Blodig genvej og Portræt af døden. Fjerde bog i serien er stadig min favorit. Læs anmeldelsen af den bog lige her

PS: Kære Julie Hastrup – hvornår hører vi noget om Rebekkas halvbror, som hun på faderens dødsleje i forrige bog finder ud af, at hun har?

PPS: Læs også mit interview fra i sommer med Julie Hastrup lige her

Portræt af døden af Julie Hastrup

Leder du efter en krimi, der er underholdende og letlæst - men velskrevet og original? Så er den her.

Leder du efter en krimi, der er underholdende og letlæst og samtidig original? Så er den her.

Anmeldelse: Fjerde bind i serien om efterforskeren Rebekka Holm er en letlæst, men også original krimi, der byder på interessante temaer.

Hun kan sit kram hende Julie Hastrup. Hun skriver solide og underholdende krimier uden de store dikkedarer – men hvorfor også finde på en masse krummelurer, når hendes opskrift virker?

Et foto fra sidste halvdel af 1800-tallet inspirerede krimiforfatter Julie Hastrup til den fjerde bog om Rebekka Holm – den ambitiøse efterforsker fra Drabsafdelingen i København. Fotoet forestiller tre søster, der sidder stift på en bænk, men kun de to er levende. Kvinden i midten er død. Det er et såkaldt post-mortem fotografi, hvor man typisk for den tid opstillede døde mennesker, som om de stadig var i live. Og tog fotos som minde. Meget bizart og fascinerende på samme tid.

Portræt af Døden handler om en seriemorder, som netop efterligner de gamle dødeportrætter. Morderen pynter sine ofrer og sætter dem til skue på en bænk ved Lyngby Sø. Rebekka Holm og makkeren Reza kæmper ikke kun for at forhindre, at morderen slår til igen. De kæmper også mod en ulidelig chef, der ikke har høje tanker om Rebekka.

Også Rebekkas vestjyske forældre og veninden Dorte møder vi igen i denne krimi. Og den lidt mystiske Stockholmer-kæreste Nicklas. Det er på en måde trygt. Det er underholdende. Det virker. Men bare rolig. Bogen byder på masser af spænding og uhygge.

Selvom det er en letlæst krimi, så er der noget originalt over bogen. Ideen med dødeportrætterne er unik og gør plottet anderledes og interessant. Det er også specielt med bogens gode, men kvalmende beskrivelser af såkaldte gainers og feeders. Personer, som finder stor lyst og velvære ved at tage ekstremt på i vægt ved at blive tvangsfodret eller ved at tvangsfodre. Det har jeg ikke læst om før.

Jeg lurede, hvem morderen var, før det afsløres. Men det gør ingenting. Overhovedet. I selskab med Rebekka Holm smuldrer tiden, og før du ved det, er du ved slutningen, der selvfølgelig efterlader en masse: det-må-du-læse-om-i-næste-bind-spørgsmål. Jeg glæder mig allerede til at følge min væsentlig mere modige navnesøster igen. De øvrige bøger i serien er En torn i øjet, Det blinde punkt og Blodig genvej.

Tre på stribe

Jeg har gang i disse tre krimier lige nu.

Jeg har gang i disse tre krimier lige nu.

Der er mange interessante krimier, der lokker. Derfor har jeg lige nu gang i tre meget forskellige krimier på samme tid:

Jeg er med Rebekka Holm fra Drabsafdelingen i København på arbejde (Julie Hastrups Portræt af døden) Det er fjerde selvstændige bog om min ambitiøse navnesøster, og den tegner til at være rigtig underholdende og spændende.

På min iPad følger jeg den svenske journalist Magdalena Hansson i jagten på en seriepyroman (Ninni Schulmans: Drengen der holdt op med at græde som e-bog) Det er en bog om journalisten, som du måske kender fra krimien Pigen med sne i håret.

Og endelig er jeg i selskab med den excentriske og specielle såkaldte flyspotter Viktor Thomsen og detektiven Mikkel Alvarssen ( Flyspotteren af Ole Clifford ) Forfatteren er tidligere pilot hvilket i høj grad smitter af på bogen og bliver både en fordel og en ulempe. Bogen kan godt blive lidt for fly-teknisk til mig, men samtidig er der masser af nærværende og interessante miljøbeskrivelser, der er med til at gøre bogen interessant og anderledes.

Det er tre meget forskellige krimier – og jeg er optaget af dem alle tre.

Foretrækker du at læse en bog ad gangen, eller har du også gang i flere bøger på samme tid?

Nesbø til Danmark og masser af krimiguf i vente

10. juni udkommer Jo Nesbøs 10. bog om Harry Hole.

10. juni udkommer Jo Nesbøs 10. bog om Harry Hole.

Måske skal du høre Jo Nesbø, når han besøger Den Sorte Diamant til juni? Og måske skal du, som jeg, ud og anskaffe dig et par eller flere af forårets krimiudgivelser? Der er bl.a. nyt på vej fra Elsebeth Egholm, Chris Carter, John le Carré og Julie Hastrup.

Nu hvor foråret endelig har besluttet sig for, at vi ikke skal gå direkte fra vinter til sommer, er det med at hoppe ud i forårsluften og få sol på næsen. Sæt dig godt til rette i en stol i din have, på bænken i parken eller find et solrigt hjørne af din altan og fordybe dig i en god krimi. Hvad er der egentlig at glæde sig til?

Følger du bloggen fast, ved du, at jeg er begejstret for Jo Nesbø, der skriver så nervepirrende uhyggeligt og spændende, at man for en stund glemmer, at det er fiktion. Politi er den 10. bog om Harry Hole og udkommer den 10. juni. Samme dag besøger den succesrige norske krimiforfatter Det Kongelige Bibliotek. International forfatterscene i Den Sorte Diamant danner rammen, når Jo Nesbø bl.a. giver sit bud på, hvorfor millioner af læsere verden over har taget den litterære figur, som han har skabt, til sig. Læs mere om arrangementet her

30. maj udkommer endnu en krimi af Elsebeth Egholm om journalisten Dicte Svendsen, der i tv-serien blev spillet af Iben Hjejle. De sidste to bøger havde Dictes søn, Peter Boutrup, i hovedrollen. Det var en udvikling, som jeg rigtig godt kunne lide. Tre Hundes nat fra 2011 og De døde sjæles nat fra sidste år er efter min mening Elsebeth Egholms allerbedste. Eget ansvar, som den nye krimi hedder, har både Peter og hans mor som centrale figurer, og det bliver spændende at læse, hvordan forfatteren får flettet de to stærke personligheder ind i samme historie.

Dødens kunstner af Chris Carter er det fjerde bind i serien om kriminalassistent Hunter. Chris Carter har italienske aner, er født og opvokset i Brasilien og har boet i både USA og England. Han har studeret psykologi og har speciale i kriminel adfærd. Han har også levet af at være rockmusiker. Hans psykologiske thrillers er ikke for sarte sjæle. Jeg mødte ham på Krimimessen i Horsens sidste år, som du kan se på billedet nedenunder. Chris Carter er en flink og behagelig mand – med en meget grum pen. Bogen udkommer 3. maj.

Jo, man må godt se lidt lalleglad ud, når man møder en succesrig krimiforfatter.

Jo, man må godt se lidt lalleglad ud, når man møder en succesrig krimiforfatter.

Der er sikkert mange, der glæder sig til 14. maj, hvor Dan Browns Inferno udkommer. Den står ikke øverst på min ønskeliste, men jeg ender sikkert med at læse den alligevel. Af ren nysgerrighed. Svenske Ninni Schulman, der havde stor succes herhjemme med sin debutkrimi: Pigen med sne i håret, er også aktuel med ny krimi til juni. Drengen der holdt op med at græde hedder den. Portræt af døden af Julie Hastrup er fjerde bog i krimiserien om efterforskeren Rebekka Holm. Den skal jeg have fingre i. 24. maj er udgivelsesdatoen. Også John le Carré, der efterhånden er blevet en ældre herre på 81 år, udkommer på dansk midt i maj med thrilleren En skrøbelig sandhed.

Nyd foråret – og rigtig god læselyst.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her