Agatha Christie

3. søndag i advent: Claus M. Lohman

Intet kan måle sig med et vel udtænkt og intelligent plot krydret med adskillige overraskelseslag, hvor læseren gang på gang snydes og ledes i forskellige retninger, for først til sidst at få bundet de mange løse ender sammen på en måde, kun de færreste kunne have forudset, siger Claus M Lohman.

– Intet kan måle sig med et veludtænkt og intelligent plot krydret med adskillige overraskelseslag, hvor læseren gang på gang snydes og ledes i forskellige retninger, for først til sidst at få bundet de mange løse ender sammen på en måde, kun de færreste kunne have forudset, siger Claus M Lohman. Foto: fotomanden.com

Hver søndag i advent fortæller en forfatter eller et forfatterpar her på Vild Med Krimi om noget, de holder særligt af inden for krimi- og spændingsgenren. Det kan være en yndlingsscene, en yndlingsskurk eller noget helt tredje. Mød her forfatter Claus M. Lohman.

Claus M. Lohman debuterede i 2013 med Genstart, der er første del af en trilogi. Tidligere i år udkom Genspejl og i løbet af 2016 udkommer forfatterens tredje krimi, Genkald. Claus M. Lohman er fascineret af darwinisme, genetik og videnskab i det hele taget og ophavsmand til genren science reality, der kredser i området mellem virkelig og fiktiv videnskab.

Vi skal tilbage til 1930’erne for at finde Claus M. Lohmans yndlingsscene fra en krimi. Den kendte detektiv Hercule Poirot får i sidste øjeblik en ledig plads i Istanbul-Calais-vognen på det berømte tog Orientekspressen.

Blandt mange kandidater vil jeg fremhæve Agatha Christies Mordet i Orientekspressen helt tilbage fra 1934, hvor en isoleret togvogn med 12 passagerer danner rammerne om både gerningssted og opklaringsarbejde. De mange motiver passagererne imellem kombineret med bagagens mange indicier får læseren til at mistænke alle. Selve slutscenen, hvor Poirot forelægger passagererne de to mulige løsninger, er genial og har inspireret mig i udformningen af mine krimier.

Den fynske forfatter har også en yndlingsskurk:

Udover skurken i mine egne krimier, Dennis Lineker, der trods kynisme og vanvid alligevel formår at efterlade læseren med en snert af forståelse for sine ugerninger, er jeg fascineret af skildringen af hovedpersonen bag George Cockcrofts Terningemanden, der er skrevet under pseudonymet Luke Rhinehart. Hovedpersonen i bogen er en psykiater af samme navn, hvis kedelige og utilfredsstillende liv får ham til at tage ubehagelige beslutninger på basis af terningeslag, der involverer både sex, voldtægt og mord.

Flere af Agatha Christies bøger er kommet i nye udgaver, også Mordet i Orientekspressen.

Flere af Agatha Christies bøger er kommet i nye udgaver, også Mordet i Orientekspressen.

PS: Sammen med skuespiller Torben Sekov, der indtaler lydbøger, er Claus M. Lohman i gang med at planlægge en række foredrag. Se mere her

PPS: 4. søndag i advent kan du møde Katrine Engberg, der debuterer som krimiforfatter i begyndelsen af 2016.

 

 

Bestselleren Kvinden i toget udkommer snart på dansk

Kvinden i toget er skrevet af Paula Hawkins. Forfatteren er født og opvokset i Zim.. og bor nu i London, hvor hun i mange år har arbejdet som finansjournalist. Hun læser selv bøger af forfattere som Tana French og Kate Atkinson.

Kvinden i toget er skrevet af Paula Hawkins. Forfatteren er født og opvokset i Zimbabwe. Som 17-årig flyttede hun til London, hvor hun har arbejdet som journalist i mange år.  Paula Hawkins har været vild med krimigenren, siden hun som teenager læste Agatha Christie, og hun er glad for forfattere som Tana French og Kate Atkinson.

Krimi på vej: Kvinden i toget (The girl on the train) af Paula Hawkins, er en debutroman, der har taget hele verden med storm. Thrilleren udkommer snart på dansk.

Hvor mange forfattere kan prale af, at de har skrevet den bedst sælgende debutroman i hele verden? Paula Hawkins kan.

Siden hendes thriller Kvinden i toget (The girl on the train) udkom i USA i januar i år, er der solgt et eksemplar af bogen hvert sjette sekund. Det er vildt. Helt vildt. I 14 uger lå bogen som nummer 1 på New York Times Bestseller-liste. Efter mere end et halvt år på listen er Kvinden i toget stadig i top tre.

Også i England sælger bogen forrygende, og The girl on the train er udgivet i over 40 lande. Desuden er filmrettighederne solgt til Dreamworks, så måske ender bogen også som biograffilm. Og nu behøver vi ikke vente længe, før vi kan læse bogen på dansk. Kvinden i toget udkommer på Gyldendal den 24. september.

Bogen er blevet sammenlignet med en anden bestseller – Gillian Flynns Gone girl. Hvad handler thrilleren, der ifølge forfatteren selv har en stemning i tråd med Hitchcock, så om?

Handling:
Hovedpersonen Rachel er dybt alkoholiseret og pendler hver dag med tog ind til London. Hver eneste dag gør toget stop foran et bestemt hus, hvor et smukt ungt par bor. Rachel iagttager parret og fantaserer om, hvad de hedder. Hun har en forestilling om, at de lever et helt perfekt liv. Pludselig en dag ser Rachel noget dybt rystende fra sit togvindue, og kvinden fra huset forsvinder kort tid efter. Rachel tager kontakt til politiet, og hun blander sig i deres efterforskning. Men kan politiet stole på Rachel som et vidne? Og kan Rachel stole på sine egne øjne?

Om bogen siger forfatteren selv:

Det er en psykologisk thriller, der gransker den fine linje mellem det normale og tab af besindelsen på grund af afhængighed.

Jeg glæder mig til at læse bogen. Du finder her et gratis uddrag af Kvinden i toget

PS: Har du problemer med at dowloade din gratis læseprøve på bogen, er det ikke mig, du skal kontakte.

Krimier uden kinesere og overjordiske væsner

ny regelÅrtier før filminstruktørerne Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jakobsen skabte deres dogme-manifest i 90’erne, dannede en gruppe britiske krimiforfattere tilbage i 1930 klubben: The Detection Club.

Var man som forfatter medlem af klubben, skulle man overholde ti særlige bud, når man skrev i klub-regi. Altså en slags etiske regler, der skulle give læseren en rimelig mulighed for at gætte, hvem morderen var.

The Detection Clubs regler:

1. Forbryderen skal være en person, der nævnes i den tidligste del af fortællingen, men må ikke være en person, hvis tanker læseren har fået indblik i

2. Alle overnaturlige eller overjordiske væsner er naturligvis udelukkede fra historien

3. Kun ét hemmeligt rum eller én hemmelig tunnel kan tillades

4. Ingen endnu uopdagede giftstoffer må anvendes, ligesom ingen videnskabelig anordning kan tillades, til hvilken en lang, teknisk forklaring er nødvendig

5. Ingen kineser må optræde i historien

6. Ingen ulykke må finde sted, som detektiven kan drage nytte af i opklaringsarbejdet, ligesom han ej heller må have en uforklarlig intuition, som så viser sig at være korrekt

7. Detektiven må ikke selv have begået forbrydelsen

8. Detektiven må ikke kaste lys over nogen som helst spor, som ikke straks opregnes for læseren til dennes inspektion

9. Detektivens uintelligente ven eller følgesvend, ”the Watson”, må ikke skjule nogen tanker, der går gennem hans hoved; hans kløgt må være på et stadium lige under – men kun netop lige under – den gennemsnitlige læsers

10. Tvillingebrødre såvel som dobbeltgængere generelt må ej optræde i fortællingen, med mindre læseren er blevet grundigt forberedt på deres eksistens og optræden

Jeg forstår ikke rigtig regel nummer fem.

Forfattere som Agatha Christie, Dorothy L. Sayers og Ronald Knox var medlemmer af klubben.

PS: Håber du har fået et smil på læben, akkurat som jeg fik, da jeg opdagede disse ti skønne regler. Tak til Astrid Lindeloff fra Rosenkilde & Bahnhof for tip.

 

 

En morders identitet

Gør det noget, hvis vi allerede på side 89 kender morderens identitet?

I frokostpausen på et kursus for nylig udbrød en af mine medkursister, at hun bedst kan lide krimier, hvor morderens identitet først bliver afsløret på en af de sidste sider i bogen.

Vil du gerne vide, hvem morderen er, når du læser krimier? Eller ødelægger det plot og spænding at kende gerningsmandens identitet?

Ødelægger det plot og spænding at kende gerningsmandens identitet?

Jeg nikkede. Det ligger jo i krimiens natur, at vi ikke får at vide, hvem der er gerningsmand før spændingen til sidst bliver forløst. Den klassiske engelske krimi er bygget over den skabelon: ”the whodunit” eller puslespils-krimien ala Agatha Christie. Forbrydelsen er en gåde, der skal løses. Spændingen består simpelthen i, hvem der er the bad guy.

Da jeg havde taget et par bidder af min sandwich, begyndte det at vrimle med erindringer om bøger, jeg har læst. Forrygende krimier hvor jeg som læser faktisk tidligt i bogens forløb ved, hvem gerningsmanden er. I ikke så få amerikanske politiromaner ved vi som læsere, hvem der er morder, før det er gået op for bogens enlige detektiv eller team af efterforskere. Alligevel har romanerne budt på masser af krimiguf, drama og overraskelser.

I bogen Hundens ører af Maria Ernestam, der dog ikke er en rendyrket krimi, men mere et psykologisk drama, kender vi gerningsmanden fra stort set første side. Men det er en uhyre fængende bog alligevel. Vi får indblik i gerningsmandens(kvindens) liv og baggrund og motivet til forbrydelsen.

Når du læser Steffen Jakobsens krimi Trofæ, der udkom i februar i år, så får du tidligt et praj om, hvem der står bag uhyrlighederne i bogen. Selvom jeg mener, at forfatteren røber lidt for meget lidt for hurtigt, så er Trofæ en af de bedste danske krimier, jeg har læst i år. Den fokuserer mere på hvorfor? end hvem?  Og så er den knaldhamrende spændende. Jeg har tidligere interviewet Steffen Jacobsen, og han sagde bl.a.:

Det betyder ikke så meget for mig, at læseren ved, hvem forbryderne er fra starten. Det, der interesser mig, er deres motiver til at handle, som de gør. Jeg vil også helst sætte figurerne ind i en større samfundsmæssig og historisk kontekst. En katastrofe som et terrorangreb f.eks.- ikke for katastrofens skyld, men for at undersøge de små mennesker – som vi alle er – der går rundt på bunden af de store begivenheder.

Du kan læse hele interviewet med Steffen Jacobsen lige her

Hvad mener du? Skal morderens identitet være hemmelig, så du kan gætte med helt frem til sidste side? Eller må vi godt vide, hvem morderen er? Smid gerne en kommentar her på bloggen.

 

Der er langt fra Miss Marple til Philip Marlowe

Mon ikke også der er en krimi, der falder i din smag?

Krimigenrer: En krimi er ikke bare en krimi. Der findes et væld af forskellige typer og undergenrer.

(Opdateret september 2017)

Nogle kalder Steen Steensen Blichers novelle fra 1829, Præsten i Vejlbye, for verdens første krimi. Dog er det den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe, der regnes for at være ophavsmand til den moderne krimi. I 1841 skrev han Mordene i Rue Morgue, hvor vi møder detektiven Dupin – og en grum orangutang. 

Krimigenren lever endnu. Jubii. Mens nogle forfattere dyrker en bestemt krimigenre, blander andre de forskellige stilarter. Du får serveret et par af kategorierne her:

Den klassiske engelske krimi:

Kaldes også ”the whodunit” eller puslespils-krimien. Forbrydelsen er et mysterium, der skal løses. Miljøet er typisk over- eller middelklassen. Forbrydelsen flækker den harmoniske og idylliske verden, hvor alt på overfladen er perfekt.

Det er op til den ofte enlige gentlemandetektiv at genoprette harmonien. Detektiven har iagttagerens rolle, samler spor og mistænker alle efter tur, indtil puslespillet til sidst kan lægges.

Kulissen er måske en herregård, et slot, en præstegård, et landsbymiljø eller lignende. Det er ikke til at komme uden om Agatha Christie i denne sammenhæng – ej heller Inspektør Morse, hvis vi snakker klassisk engelsk krimi på tv.

Politiromanen:

Amerikanske Ed Mcbain var en af de første, der skrev politiromaner. Ed Mcbain skrev også manuskriptet til Alfred Hitchcocks klassiker Fuglene, så han kunne sit kram. Genren slog igennem i 50’erne i USA, mens det først var i 1970’erne, at politiromanen fik sit store gennembrud i Skandinavien.

I politiromanen skildres politiets arbejde, og læserne er med på sidelinjen til bl.a. afhøringer, møder, tekniske undersøgelser og obduktioner. Her bevæger plottet sig typisk mellem opklaringen og den kriminelles planlægning og udførelse af forbrydelsen. Ofte ved læsere før politiet, hvem den kriminelle er. Detektiven står ikke alene, men er typisk en del af en efterforskningsgruppe. Og det er tilladt for efterforskeren at have et privatliv.

Særligt svenskerne har været glade for politiromanen, og forfattere som Sjöwall/Wahlöö, Håkan Nesser og Henning Mankell har kastet sig over genren. Eksempler på danske krimiforfattere, der skriver politikrimier, er søskendeparret Lotte og Søren Hammer, Jussi Adler-Olsen og Jesper Stein.

Der findes også andre typer krimier:

Den metafysiske krimi, der inddrager metafysik, religion eller det overnaturlige i fortællingerne. A. J. Kazinski, der er er et pseudonym for Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er blandt de krimiforfattere, der er optaget af det metafysiske.

Femi-krimien – i både skandinavisk og amerikansk version. Fælles er, at krimierne er skrevet af kvinder, har en kvinde som hovedperson og beskriver det moderne kvindeliv med privatliv, konflikter etc. Især i den skandinaviske version er forbrydelserne forbundet med mænds dominans over kvinder, og bøgerne har ikke sjældent en kønspolitisk pointe. Især svenske Liza Marklund er kendt for denne genre, ligesom Sara Paretsky også er det. Amerikanske Marcia Muller (f. 1944) regnes af mange for genrens urmoder.

Den amerikanske hårdkogte krimi, hvor whisky og smøger i rigelige mængder ofte er vigtige ingredienser. Landsbymiljøet fra de engelske krimier er skiftet ud med den barske storby, der er fuld af korruption og gangstere, og en enlig detektiv som f.eks. Raymond Chandlers Philip Marlowe. Han er portrætteret på film af bl.a. Humphrey Bogart.

Psykologiske krimi herunder også de såkaldte domestic noir-krimier. I domestic noir rykker uhyggen helt tæt på og forplanter sig lige der, hvor du burde føle dig allermest tryg og sikker, nemlig i dit eget hjem og blandt din familie og din nære omgangskreds. Et eksempel på domestic noir er Gillian Flynns Kvinden der forsvandt. Læs også min artikel på Litteratursiden, hvor jeg har skrevet om netop domestic noir.

Videnskabskrimier hvor forskning og fakta spiller en central rolle. Forfattere som Sissel-Jo Gazan, Lotte Petri, Robert Zola Christensen og Bille og Bille skriver videnskabskrimier.

Den historiske krimi der fletter en historisk periode ind i plottet og er skrevet som en historisk roman, og altså ikke bøger, der har år på bagen og beskriver deres samtid. Forfattere som Umberto Eco (Rosens navn) Ole Frøslev og Martin Jensen skriver historiske krimier.

Rigtig god læselyst. Mon ikke der er en krimi, der passer til dig?

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen,

Vild Med Krimi

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her