Martin Beck

Streaming på C More: Beck-film

Peter Haber som Beck. Beck er krimi, når det er rigtigt godt – både som bog og film. Kun de første film er bygget over bøgerne. Foto: C More

Streaming: Der er skrevet mange artikler, analyser og sikkert også afhandlinger om, hvad Sjöwall/Wahlöös bøger om Martin Beck har haft af betydning for krimigenren. Med andre ord er det svært at komme uden om den svenske politimand, hvis du er vild med krimi. Og Beck er blevet et solidt film-franchise. Du kan se (næsten) samtlige Beck-film på streamingtjenesten C More

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse om en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 4 ud af 12. )

 

Det svenske makkerpar Maj Sjöwall og Per Wahlöö opfandt figuren Martin Beck, politiassistent og senere politikommissær fra Stockholm Politi, og de skrev 10-binds serien Roman om en forbrydelse i perioden mellem 1965 og 1975. Ikke kun en række banebrydende krimier, der blev skelsættende for den skandinaviske krimi, er der kommet ud af figuren. Også talrige stærke filmatiseringer.

Den svenske skuespiller Keve Hjelm var den første, der spillede Martin Beck i 1967-udgaven af Roseanna – den første bog om Beck. I begyndelsen af 90’erne var det Gösta Ekman, der gav den berømte politimand liv på lærredet, mens hans hårdtslående makker Gunvald blev spillet af Rolf Lassgård.

Siden 1997 har det dog været den svenske skuespiller Peter Haber, der har lagt ansigtet i de helt rigtige melankolske og samvittighedsfulde folder som Beck.

C More finder du både Beck-film med Gösta Ekman, men især også med Peter Haber, der er den skuespiller, der har spillet Beck allerflest gange. I mit univers er han den rigtige Beck. Han er MIN Beck.

På C More finder du også de nye Beck-film – dem, hvor den egenrådige kriminalassistent Gunvald Larsson er skrevet ud af serien. Men hey – kan Beck overhovedet fungere uden den svenske skuespiller Mikael Persbrandt? Den figur er genial. Gunvald er jo et fænomen. Og, må jeg indrømme, også en stor grund til, at jeg i mange år har været glødende Beck-fan. Persbrandt spiller politimanden Gunvald Larsson på en måde, så man glemmer, at det er en rolle, han tager på sig.

I de seneste Beck-film må Martin Beck og co. klare sig uden Gunvald. Til gengæld får de hjælp af den norske politimand Steinar Hovland spillet af Kristifer Hivju. Foto: C More

Men ja, Beck kan fungere uden Gunvald. De seneste Beck-film er fremragende tv-krimier. Spændende. Realistiske. Troværdige. Smukt produceret. De er gode til at producere kvalitetskrimier i Sverige. De har også øvet sig i mange år.

Og med spilletid på halvanden times tid, kan en gedigen krimigåde nå at folde sig ud i hvert afsnit med en afrundet handling. Samtidig fortælles en stor, overordnet historie om de faste karakterers liv.

Den norske Game of Thrones-skuespiller Kristofer Hivju med stort rødt skæg og vildmands/hipster-look, der foreløbig har været med i syv film, er en værdig afløser. Han er Gunvalds modsætning og typen, der tager kaffe og kanelsnurrer med i afhøringslokalet.

Der er 40 Beck-film at vælge imellem på C More.

Hvor Gunvald er macho og slår, uden at spørge om lov, er Kristofer Hivjus figur Steinar Hovland mere blød og empatisk. Nok meget smart af folkene bag Beck ikke at forsøge at lave en Gunvald-kopi. Hivju oser af karisma og hans nordiske, bløde vikingevibes passer perfekt til serien.

Og selvfølgelig er Grannen, Becks insisterende nabo spillet af Ingvar Hirdwall, med i de nye indspilninger, og en verdenssituation eller to bliver vendt, når Beck og Grannen står side om side på hver deres altan med en sjus i hånden. Hirdwall har været med i Beck-universet lige så længe som Peter Haber.

Der er 40 Beck-film, som du kan bingwatche. Måske du vil se/gense Monsteret fra 1998? Stockholm politistation modtager en bombetrussel om en kuffert uden for stationen. Bombegruppen skyder kufferten i stykker, men i stedet for den forventede eksplosion, finder de et spædbarn.

Måske du vil se Politimorderen fra 1993 med Gösta Ekman og Rolf Lassgård, der forsøger at opklare, hvem der står bag drabet på en kvinde i en lukket forlystelsespark? Eller måske du kaster dig over den første episode, hvor Kristofer Hivju medvirker? Episoden fra 2016 hedder slet og ret Steinar.

PS: Jeg ser frem til, at sæson 2 af Mr. Mercedes, baseret på Stephen Kings krimi af samme navn, lander på C More inden længe. Læs min anmeldelse af første sæson lige her

PPS: Vil du opleve skuespilleren Peter Haber i en helt anden rolle, så se/gense Niels Arden Oplevs filmatisering af Mænd der hader kvinder. Gys siger jeg bare.

 

 

 

 

I vil læse om Hole. Om Beck. Og Jussi.

I vil gerne læse om ham her. Når der står Adler-Olsen på en bogryk sælger bogen næsten sig selv. Men det betyder ikke, at Jussi Adler-Olsen er ligeglad med sine læsere. Tværtimod. – Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver? siger han. Foto: Rebekka Andreasen

I oktober 2012 landede det første blogindlæg på vildmedkrimi.dk. Jeg elsker, at I læser med derude. Her kommer en håndfuld af populære blogindlæg, der bliver læst igen og igen. Og igen. I følger gerne med, når jeg skriver reportager fra Krimimessen eller BogForum. Og så sluger I alt om Harry Hole. Og jeg mener alt. Men I er også nysgerrige efter andet krimiguf:

Sjöwall og Wahlöö. Og Martin Beck

I elsker at læse om den fiktive svenske politimand, som vi følger i ti krimier fra kriminalassistent til kriminalkommissær. De ti Martin Beck-krimier, der tilsammen kaldes for Roman om en forbrydelse. Bøger, der har inspireret rigtig mange krimiforfattere, og som i den grad har formet den skandinaviske krimi.

Og I vil gerne læse om Martin Beck både som bog og tv-serie. I alt er der produceret 24 afsnit om Martin Beck i spillefilmslængde siden 1997. Og det blogindlæg, jeg skrev om sidste afsnit i serien, Levende Begravet, bliver lystigt læst igen og igen. Du finder indlægget her

Jussi Adler-Olsen og Afdeling Q

Og så er I vilde med Jussi Adler-Olsen. Det kan jeg godt forstå. Igen og igen finder læsere vej til især to indlæg med den populære forfatter. Jeg besøgte Jussi Adler-Olsen dengang, han havde kontor i Allerød og netop havde sendt Den Grænseløse på gaden. Det kom der denne reportage ud af. Og jeg mødte forfatteren til et arrangement i Hjørring i maj sidste år, hvilket I også gerne læser om.  Find indlægget her

Forskellige typer af krimier

Har du læst én krimi har du læst dem alle. Mener nogle. Ikke jeg. Indlægget, hvor jeg beskriver forskellige undergenrer inden for krimilitteratur, er ekstremt populært læsestof. For der er nemlig langt fra Miss Marple til Philip Marlow. Læs indlægget her

Anmeldelser

I vil også gerne læse anmeldelser. Heldigvis. Et par af de anmeldelser, der er blevet læst igen og igen er den her, den her og den her 

Favoritter på Netflix og HBO

I vil også gerne inspireres – ikke kun til gode læseoplevelser, men også når det handler om streamingtjenester. Og I vil gerne læse om mine krimifavoritter på især Netflix, men også HBO. Læs indlægget her

Tak til alle jer der har stemt på vildmedkrimi.dk til finalen. Jeg er glad. Tak. Bag prisen står Plusbog.

Selvom de store kriminavne dominerer, så er der stadig plads til debutanter, selvudgivere og mere nørdede krimiemner her på bloggen. Det har været en fryd at blogge netop her i fem år. Jeg snupper de næste fem med også.

Tak, tak, tak

Og så vil jeg gerne sige tak. Bloggen er, takket været jer, med i finalefeltet og blandt de sidste fem blogs, der har mulighed for at vinde Danish Book Blog Award, som Plusbog.dk står bag. Det er et meget fint finalefelt, og jeg er glad. Vinderen afsløres på BogForum. Tak til jer, der har stemt på mig. Nu er det op til en jury.

Uden sammenligning i øvrigt: En af de helt tunge priser, en meget prestigefyldt en af slagsen, er blevet uddelt her til aften. Kirsten Thorup har netop fået Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Erindring om kærlighed. Ikke en krimi, men som forfatter Thomas Rydal sagde i Dagen på DR2 her til aften, så er det bare et spørgsmål om tid, før en krimi nomineres til den fornemme pris.

Stort tillykke til Kirsten Thorup.

Karsten: Min krimifavorit er Sjöwall/ Wahlöö

Yndlingsforfatter: I dag og følgende onsdage kan du her på bloggen møde en række læsere, der er vilde med krimi. De anbefaler hver især en krimiforfatter, som de holder meget af. Indlægget her er nr. 2 i serien.

Journalist og forfatter Karsten Bengtsson er aktuel med den digitale krimi Mord 3.0, som han kalder et litterært computerspil.

Mød Karsten Bengtsson, 62 år, Frederiksberg: Journalist, med-modtager af Cavlingprisen (1987), korrespondent i San Francisco 1993-2013. Har udgivet fagbogen Den digitale guldfeber og krimierne Mord 2.0 og Mord 3.0, som du kan læse mere om her

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer? 

– Snarere modsat. I mange år læste jeg kun sjældent krimier. Men med alderen er jeg blevet mere og mere tiltrukket af genren. Jeg tror, det har noget at gøre med, at man – når man bliver ældre (jeg fylder 63 år i denne måned, guddødeme.) – i højere grad værdsætter ritualer i livet. Og krimien er jo fuld af ritualer, der skal overholdes. Et mord, udlæggelse af spor, motiver, opklaring og så videre. Der er regler, som må overholdes (eller brydes – ingen regler uden undtagelser) for at skrive en god krimi. Der er en skabelon, som næsten eksisterer på forhånd – opklaringsarbejdet går rutinemæssigt frem, flere og flere brikker kan lægges til puslespillet. Historien drives naturligt fremad i kraft af opklaringsarbejdets rutiner. Kriminalkommissæren/detektiven/journalisten eller hvem, der nu arbejder på sagen, må besøge og afhøre de og de mennesker for at komme videre. Alt dette giver noget kendt, noget rituelt. Det er som juleaften, først mad, så dans-om-træet, så pakke gaver op – glæde/skuffelse – en række ritualer, men med den underlæggene fare, at hele ordenen let kan bryde sammen – onkel Carl bliver fuld og pinlig. Sådan er krimien også, ikke?

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Lad os starte et indkredsnings-arbejde ikke ulig detektivens. Det bliver – jf. ovenstående om alder – en forfatter med et vis historisk aftryk i litteraturen. Så meget ligger fast. Ikke noget nymodens her. En tur til reolen viser, at der står en række krimier af ældre dato. Det gør der også, når jeg tjekker købte/lånte bøger på iPaden. I reolen står der krimier af Georges Simenon, Dan Turéll, Stieg Larsson, samt nogle ret lasede udgaver af Maj Sjöwall og Per Wahlöö – det svenske makkerpar, der skrev 10-binds serien Roman om en forbrydelse fra 1965-75. På iPaden er der mere Georges Simenon og en del Henning Mankell.

Okay så langt, så godt. Er der en fællesnævner her? Måske. Den lidt hyggelige opdager. Maigret. Martin Beck. Kurt Wallander. Alle ældre hyggeonkler, som kan deres kram.

Okay, ællebælle. Hvad skal vi tage? Det er svært med det ret suveræne dansk/fransk/svenske felt, vi har tilbage.

Ud med Stieg Larsson. Ud med Dan Turell. Han var vel ikke som sådan krimiforfatter. Ud med Henning Mankell, som jeg ellers ret godt kan lide. Simenon eller Sjöwall/ Wahlöö? Svært. Det jeg godt kan lide ved Simenon er den måde plottet på en måde er underordnet på. Bevares, mordet skal opklares, men det er de enkelte scener, der er vigtige. Det er ikke målet, men vejen dertil som er centrum i fortællingerne. Men okay, ud.

Opklaringsarbejdet er slut. Alle er samlet i pejsestuen, men pilen peger til sidst på det svenske makkerpar Sjöwall/ Wahlöö.

Jeg læste bøgerne Roseanna, Manden, der gik op i røg, Manden på altanen osv., da de udkom for snart mange herrens år siden. Det gjorde alle mine venner også. De var datidens Forbrydelsen. En serie, alle fulgte med i og talte om. Det var de først og fremmest på grund af det politiske og venstreorienterede tilsnit, som bøgerne havde. Det var helt nyt – at kombinere krimien med en samfundskritik. På den måde revolutionerede de genren. Derfor valget.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/som har gjort indtryk? 

– Den, jeg husker bedst, er en scene, hvor det svenske politi skal storme en lejlighed, som vist er tom. Det sker med et fuldstændig overdrevet opbud af kampberedte betjente og med al det isenkram, man har på lager. Hvad der kunne være ordnet med en banken på døren, ender i eksplosioner og knuste døre.

Hvad er det, som han/hun kan? 

– Det at han/hun skrev sammen, måske. På den måde fik man både et mandligt og kvindeligt syn på personerne og fortællingen.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?  

– “De fik liget op den ottende juli lidt over tre om eftermiddagen. Det var forholdsvis velbevaret og kunne ikke have ligget i vandet længe. At det overhovedet kom for dagen, beroede på en tilfældighed. At det blev fundet så forholdsvist tidligt, var et held og burde have gavnet efterforskningen.” Sådan starter den første bog i serien. Roseanna. Det var en læseoplevelse som vakte genkendelse. Politifolk, der var almindelige mennesker med almindelige interesser (modelskibe og bøger om søslag) – ikke hardcore typer i trenchcoat.

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over ham/hende?

– Som nævnt ændrede de genren på en radikal måde. Derfor.

Hvilken af forfatterens bøger er din favorit og hvorfor? 

– Måske Det lukkede rum. Altid et godt plot. Et mord i et lukket, aflåst-indefra rum? Hvordan kan det ske?

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter? 

– Ikke rigtigt. I hvert fald ikke noget med en dyb lænestol, te og et uldtæppe.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet? Hvorfor/hvorfor ikke? 

– Nej, det er noget nymodens pjat.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter? 

– Næppe. Maj Sjöwall er fra 1935, og Per Wahlöö døde i 1975.

PS: Fik du ikke læst det første indlæg i serien, så læs om Ellen Marie Andreasens valg af Jo Nesbø her

 

 

 

 

 

 

 

Fem bøger, der har gjort indtryk

I alt 18 bøger om retsmedicineren Kay Scarpetta har amerikanske Patricia D. Cornwell skrevet. Foto: Rebekka Andreasen

I alt 22 bøger om retsmedicineren Kay Scarpetta har amerikanske Patricia D. Cornwell skrevet. Foto: Rebekka Andreasen

I øjeblikket florerer en lille udfordring på de sociale medier: Nævn hvilke ti bøger, der har gjort indtryk på dig. Puha. Ikke nemt. Der er rigtig mange bøger, som jeg husker længe efter, at de er læst. Af den ene eller den anden grund. Jeg kaster mig i første omgang ud i fem titler, der har betydning for mig. Der er selvfølgelig krimier imellem.

Lev stærkt dø ung af Willard Motley:

En klassisk ungdomsroman fra 1947, der gjorde et kolossalt indtryk på mig, da jeg læste den som teenager. Jeg var opslugt af historien om den unge Nick, der ender på en såkaldt opdragelsesanstalt i 1930’ernes Chicago. Et miljø, hvor drengebander, druk, vold, omsorgssvigt – og mord – er en del af hverdagen. Som 21-årig bliver Nick anklaget for mord på en politimand og risikerer at ende i den elektriske stol – og opfylde sin egen profeti om at leve stærkt, dø ung – og blive et smukt lig. Jeg tudede og tudede, da jeg læste romanen. (Det var i samme periode, at jeg havde mit ungdomsværelse klistret til med plakater af James Dean)

Tom Ripleys talent af Patricia Highsmith fra 1955:

Eminent og gysende god psykologisk krimi om den unge Tom Ripley, der hyres af en amerikansk forretningsmand til at rejse til Italien og overtale mandens søn til at forlade sin playboy-bohemetilværelse og vende hjem til familiefirmaet i USA. Men det liv, sønnen har, kunne Tom Ripley egentlig godt tænke sig selv, og så sker der grusomme ting og sager. Jeg kan huske, at jeg var meget optaget af det her med at være psykopat /charmør. Highsmith skriver underholdende og ikke uden humor og sarkasme, og bogen fik mig i gang med hele serien om plattenslageren Tom Ripley. Og det er helt klart en af de bøger, der har været medvirkende til, at jeg i størstedelen af mit liv har været fascineret af krimigenren. Tom Ripleys talent er blevet filmatiseret flere gange – bl.a. med Matt Damon, Gwyneth Paltrow og Jude Law i hovedrollerne.

Strisser, strisser af Sjöwall/Wahlöö fra 1970

Glem alt om en enlig detektiv, der skal opklare forbrydelser. Her er et hold af efterforskere på sagen. Og hvilket hold. Jeg elsker personerne i det venstreorienterede forfatterpars bøger. Kriminalassistent og senere kommissær Martin Beck. Og ikke mindst den rå og ubehøvlede Gunvald Larsson. Serien på i alt ti bøger hedder samlet Romanen om en forbrydelse, og i bøgerne kritiserer forfatterne det svenske, socialdemokratiske velfærdssystem, der svigter arbejderklassen. Serien har haft stor betydning for ikke kun den svenske, men hele den skandinaviske krimitradition. Med Sjöwall/Wahlöö kom politiromanen og samtidskritikken i krimier til Skandinavien. Jeg har for nylig genlæst bogen, og man kan grine lidt af det adstadige tempo. Jeg ved ikke, hvor mange kriminalassistenter, der har en plakat med en marxistisk revolutionær som Che Guevara hængende over deres seng, som Beck har, men der er så meget kvalitet og humor og historie i den serie, hvis du er ægte krimifan. Strisser, strisser er klart min favorit – og her møder vi selvfølgelig lyssky forretningsmænd uden samvittighed.

Post mortem af Patricia D. Cornwell – udkom på dansk i 1992

Første bog om Kay Scarpetta, der er retsmediciner i Virginia. Scarpetta er på jagt efter en morder, der sniger sig ind i huset til kvinder, der er alene hjemme – og dræber dem. Bogen blev begyndelsen på et (u)hyggeligt bekendtskab, og jeg har fulgt Scarpetta gennem mange år – og rigtig mange bøger. Post Mortem er ikke den bedste i serien, men bogen blev en øjenåbner for mig. De fleste krimier, jeg hidtil havde læst, havde mænd i hovedrollen. Her var pludselig en stærk og sej kvinde i front – og hun var betydelig mere raffineret og cool end drabsefterforskeren Pete Marino, der også medvirker i bøgerne. Post mortem er en voldsom og rå amerikansk femikrimi af den bedste slags.

Congo – formoder jeg af Peter Tygesen fra 2001

Jeg læste bogen, mens jeg boede i Uganda i begyndelsen af 00’erne. Peter Tygesen er erfaren Afrika-farer og journalist og har skrevet en fascinerende og meget gribende fortælling om sine personlige oplevelser i det enorme land, der har en historie så brutal, at det nærmest er ufatteligt. Bogen er en blanding af historiske afsnit og personlige oplevelser. De skæbner, forfatteren møder, sniger sig ind under huden på en – og bliver der længe. En bog, der virkelig gør indtryk – og så er det ikke krimi, men vaskeægte virkelighed.

Umberto Ecos Rosens navn fra 1980 er også en af min absolutte favoritter, men den må komme på en ny liste ved lejlighed.

Kom gerne med dit bud på bøger, der har gjort indtryk på dig.

PS: Tak til Mette Rou Lund – kulturredaktør på FEMINA – for at sætte tanker i gang. Du kan læse hvilke ti bøger, der har betydning for redaktøren, lige her

 

Sidste omgang Martin Beck

Peter Haber og Mikael Persbrandt som Martin Beck og Gunvald Larsson i sidste afsnit af tv-serien om Beck. Foto: Nordisk Film.

Peter Haber og Mikael Persbrandt som Martin Beck og Gunvald Larsson i sidste afsnit af tv-serien om Beck. Foto: Bengt Wanselius/ Nordisk Film

Tv-krimi: DR1 har de sidste par fredage sendt Beck fredag aften. Ikke noget med sølle 30 minutter, nej, det er afsnit, der varer en hel spillefilms længde. Hold nu op fredagens afsnit  Levende begravet var uhyggelig.

En sadistisk seriemorder er på spil i Stockholm, og jeg måtte konstant alliere mig med en pude, fordi det blev lidt for nervepirrende at følge med på tv-skærmen. Fredagens afsnit lånte i den grad virkemidler fra gysergenren, og det er altid uhyggeligt, når man som seer fornemmer, at der er en voyeur et sted i kulissen – en person, der i det skjulte iagttager de intetanende betjente. Det var suspensefyldt og underholdende tv for alle licenskronerne.

De afsnit, DR1 for nylig har vist, stammer fra 2009, og fredagens afsnit var det afsluttende i serien. I alt er der produceret 24 afsnit i spillefilmslængde siden 1997. Alle med den svenske skuespiller Peter Haber som Martin Beck, mens Gunvald Larsson spilles af Mikael Persbrandt.

Jeg er kæmpe Beck-fan og synes, at Peter Haber er eminent i den rolle. Og troværdig som den lidt knugede kriminalassistent og senere kriminalkommissær i  det krimiunivers, som Sjöwall og Wahlöö skabte i 60’erne og 70’erne. Og kan man andet end at elske Mikael Persbrandts Gunvald?

Manuskriptet til de nye Beck-film er skrevet af Cilla og Rolf Börjlind – baseret på Mai Sjöwall og Per Wahlöös karakterer. De er drevne manuskriptforfattere og har også skrevet manuskript til flere afsnit af Wallander. (Jeg er også vild med filmatiseringen af Henning Mankells bøger om Wallander, men der er mere tempo og action og spænding i Beck-serien)

Sidste år udkom Cilla og Rolf Börjlinds første krimi, Springflod. Det er en stilsikker krimi fuld af tempo og spænding, og du kan læse min anmeldelse af bogen lige her

Med Levende begravet er der nu sat punktum for en fremragende tv-krimi. Nu på fredag sender DR1 en amerikansk julefilm fra 1996. Jeg havde hellere set Beck og Gunvald og alle de andre svenske politifolk i stedet. For min skyld, må DR1 gerne sende de allerførste afsnit af Beck-serien igen.

PS: Selvom Peter Haber for mig ER Martin Beck, så gyser jeg stadig ved tanken om den rolle, den svenske skuespiller havde i filmatiseringen af Stieg Larssons Mænd der hader kvinder. Her spiller han nemlig Martin Vanger, der er psykopat med stort p og en meget ond og uhyggelig karakter.

 

Vild Med Krimi fylder et år

Der er tre eksemplarer på højkant af Ole Cliffords nye spændingsroman, der udkommer 29. oktober.

Der er tre eksemplarer på højkant af Ole Cliffords nye spændingsroman, der udkommer 29. oktober.

Blog-fødselsdag: Noget om Iben Hjejle, svensk krimi og en dansk videnskabskrimi om det evige liv. Og så er der tre eksemplarer af ny dansk spændingsroman på højkant.

I dag er det et år siden, at bloggen her blev andet end en tanke i mit hoved. Tusind tak til alle jer der læser med både her og på Facebook, kommenterer, skriver mails, deltager i konkurrencer, følger med på Instagram og Twitter og kommer med input. Mange tak.

Et af de første indlæg her på bloggen handler om, hvordan jeg var vidne til optagelserne af en scene af tv-serien DICTE, der baserer sig på Elsebeth Egholms krimier om journalisten Dicte Svendsen. Læs indlægget her

Der er i øvrigt planlagt endnu en sæson af tv-krimien. De nye afsnit af Dicte-serien ventes at få premiere på TV2 i efteråret 2014.

En af de første krimier, jeg har anmeldt her på sitet, er Springflod af Cilla og Rolf Börjlind – en rigtig underholdende og spændende krimi fra parret, der bl.a. står bag tv-serien om Martin Beck. De har også skrevet manuskript til flere tv-afsnit af Wallander.

Og et af de første forfatterinterviews her på bloggen er med Michael Lycke, der har skrevet videnskabskrimien Metusalemgenet. Jeg er meget glad for den bog. Meget glad. I interviewet siger Michael Lycke med lune i stemmen, at:

Jeg ville blive en psykotisk massemorder, hvis jeg ikke skrev, og så kom jeg frem til, at det var bedre at skrive om det, end at blive det selv.

Læs hele interviewet her Michael Lycke er i øvrigt i gang med bog nummer to om videnskabsjournalisten Noah Safran. Den udkommer engang i 2014.

Ingen fødselsdag uden gaver. Du kan vinde danske Ole Cliffords spændingsroman, Katharerne, der udkommer 29. oktober på Forlaget Rosenkilde & Bahnhof. Bogen fortæller historien om den katolske kirkes udslettelse af mere end en million mennesker i Syd­frankrig for 800 år siden. Og om hvordan det påvirker vort samfund i dag. Du kan se en trailer for bogen her

Du skal ikke svare på et indviklet spørgsmål. Skriv blot dit navn i kommentarfeltet herunder. Så er du med i konkurrencen. Der er tre bøger på højkant, og du kan deltage indtil mandag den 21. oktober klokken 20. Vinderne offentliggøres mandag aften her på bloggen.

Kender du en, der interesserer sig for krimigenren og kunne være interesseret i at læse med her på bloggen, så bliver jeg mægtig glad, hvis du anbefaler bloggen til andre. Du er også hjertelig velkommen til at like Vild Med Krimi på Facebook. Du finder siden lige her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krimiserier med både små og store historier

Krimiserier følger ikke kun udviklingen i en konkret sag - men også udviklingen af hovedpersonen.

Læser du krimiserier, følger du ikke kun udviklingen i en konkret sag – men ofte også den udvikling (eller afvikling), som hovedpersonen gennemgår.

Rigtig mange krimiforfattere skriver krimier og thrillers, hvor persongalleriet går igen. Altså serier af bøger, hvor vi bind for bind lærer journalisten, kriminalkommissæren, eller hvem der nu er central for fortællingen, bedre at kende og på den måde følger hovedpersonernes udvikling. Ofte er det et gensyn med en bestemt hovedperson, der gør, at jeg glæder mig særligt til nogle krimier.

For nylig hørte jeg Thomas Engers Blodrus som lydbog. Med sine nu tre krimier om kriminalreporteren Henning Juul i en planlagt serie på seks bøger, opererer den norske forfatter, som mange af sine kolleger, med små og store fortællinger i samme historie. Dels er der i hvert bind en mordgåde, der skal løses. Dels er der en baggrundsfortælling, der udvikler sig løbende bog efter bog. Den store baggrundshistorie handler om, hvem der satte ild til Henning Juuls lejlighed og derved også dræbte hans lille søn, der sov i lejligheden. Som læsere får vi bind efter bind endnu en brik i mordbrand-puslespillet. Mon ikke vi læsere efter bind seks ved, hvem der står bag branden?

Den norske forfatter har flere gange fortalt, at han er meget fascineret af tv-serier som f.eks. The Sopranos og Breaking Bad, der også har en overordnet fortælling samtidig med, at hvert afsnit fokuserer på en mindre historie.

Når det gælder yndlingsserier og personer, jeg gerne vil læse om, så er det ikke til at komme uden om Jo Nesbøs Harry Hole. Jeg er også meget glad for de to svenskere: Martin Beck og Kurt Wallander. Men desværre skal jeg jo nok ikke forvente at høre nyt om dem.

En forholdsvis ny bekendt, som jeg har planer om at lære endnu bedre at kende, er den cubanske kriminalkommissæren Mario Conde. Han er skabt af krimiforfatteren Leonardo Padura, der har skrevet Havana-kvartetten: Fire bøger om kriminalkommissæren. Jeg har kun læst nummer tre i serien, Maskespil i Havana, men den kan varmt anbefales, hvis du trænger til lige at læse en god og underholdende krimi, der hverken er skandinavisk eller amerikansk.

Hvilke krimiserier er dine favoritter?

Hvilke fiktive hovedpersoner, jeg gerne ville invitere til middag, kan du læse lige her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her