Årsarkiver: 2017


Det bedste fra 2017 8

Årets højdepunkter: Debutanterne Thomas Bagger og Anne Mette Hancock og Netflix-serien Fauda er på min liste over årets højdepunkter. Kan jeg tillade mig at lave listen her, når jeg ikke har læst alle krimier, der er udgivet på dansk/oversat til dansk i løbet af året? Ja, selvfølgelig. Men husk: Det er det bedste af alt det, jeg har slugt af bøger (og serier) i løbet af året: Årets bedste danske krimi: Papa af Jesper Stein. Jeg fulgte med gigantisk læselyst Axel Steen som lapset og handlekraftig gangster rundt i Europa. … [Læs mere]


Interview med Robert Zola Christensen

Forfatterinterview: Fra årsskiftet skruer Robert Zola Christensen ned for forskning og undervisning på Universitetet i Lund for at få mere tid til at skrive bøger. Han har altid skrevet og kan slet ikke lade være. Mød forfatteren der debuterede i 1997, og som er aktuel med sin tredje krimi. Og som mener, at man som forfatter ikke skal være berøringsangst over for det grimme og væmmelige i livet. ― Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt over for hinanden i virkeligheden, men når jeg skriver fiktion, sætter jeg som forfatter virkeligheden … [Læs mere]


Anmeldelse: Gæsten af Robert Zola Christensen 2

Anmeldelse: I tyve år har Robert Zola Christensen skrevet bøger, og han er ikke til at sætte i bås. Hans bibliografi rummer både fagbøger, børnebøger, noveller og digte. At han de senere år har kastet sig over krimigenren glæder mig. For det gør han underholdende og præcist. Også i sin tredje bog – en campus-krimi. Læserne mødte efterforsker Bent Kastrup første gang i Is i blodet og efterfølgende i Adams forbandelse. I Gæsten er han på jagt efter en drabsmand, der, i bogstaveligste forstand, har skåret en kvindelig forsker fra … [Læs mere]


Mød oversætter Agnete Dorph Stjernfelt 5

Interview: Agnete Dorph Stjernfelt fandt sin indre barnlige sadist frem, da hun oversatte franske Jean-Christophe Grangé. Hun er den lykkelige indehaver af en særlig Michael Cunningham-dedikation. Og så betyder Hvem skal trøste Knytten? af Tove Jansson noget ganske særligt for hende. Agnete Dorph Stjernfelt giver også sit bud på, hvad det er, god litteratur kan. Men først: Hvad er en god oversættelse egentlig? “En god oversættelse er for mig en tekst, hvor man ikke mærker originalsprogets syntaks ligge og knirke under sætningerne i oversættelsen. En tekst, hvor sproget flyder ubesværet … [Læs mere]


Fauda – israelsk Netflix-serie a la Homeland 2

Netflix-serie: Tilbage i 2017 opdagede jeg tv-serien Fauda. I forhold til hvor fantastisk serien er, har den ikke fået den opmærksomhed, den fortjener. Efter min mening altså. Og derfor iler jeg endnu engang med at anbefale den israelske serie, som du kan streame på Netflix. Den er formidabel. (Opdateret maj 2020) En nuanceret tv-serie om den komplekse, blodige og langvarige konflikt mellem jøder og palæstinensere på Vestbredden. Kan det overhovedet lade sig gøre? Ja. Tv-serien Fauda er svaret. Og dog. Serien har nok mere et israelsk blik, end et palæstinensisk, … [Læs mere]


BogForum 2017 – reportage fra weekenden

BogForum 2017: Over 35.000 gæster besøgte BogForum 2017 i Bella Center. Det er besøgsrekord. For mit vedkommende var messen akkurat så vidunderlig, inspirerende og kaotisk, som den plejer at være. (Laaaangt indlæg. Og læser du via mobil, så vender nogle af billederne forkert. Hvorfor arbejder jeg stadig på at forstå. Via pc er alt fint.) Det var så sindssygt. Har det stadig, som om jeg er blevet ramt af en lastbil. Sådan skrev krimiforfatter Katrine Engberg til mig, da jeg lagde en video på Facebook, der dokumenterede menneskemylderet på BogForum … [Læs mere]


BogForum greatest hits

BogForum 2017: En god snak om Christiansborgs historie med Birthe Rønn Hornbech på Folketingets stand. En snak og en selfie med skuespilleren Olaf Nielsen, der var en del af min tv-barndom. Og et sælsomt interview med Peter Høeg. Mine minder fra BogForum er mange og fine. Hvor Krimimessen i Horsens er rendyrket krimi (og kærlighed til genren), er BogForum en pose herlige blandede bolsjer. Med undtagelse af sidste år, hvor jeg ikke besøgte BogForum, har jeg siden bloggens begyndelse skrevet reportager fra BogForum og postet billeder fra årets store bogfest … [Læs mere]


I vil læse om Hole. Om Beck. Og Jussi. 9

I oktober 2012 landede det første blogindlæg på vildmedkrimi.dk. Jeg elsker, at I læser med derude. Her kommer en håndfuld af populære blogindlæg, der bliver læst igen og igen. Og igen. I følger gerne med, når jeg skriver reportager fra Krimimessen eller BogForum. Og så sluger I alt om Harry Hole. Og jeg mener alt. Men I er også nysgerrige efter andet krimiguf: Sjöwall og Wahlöö. Og Martin Beck I elsker at læse om den fiktive svenske politimand, som vi følger i ti krimier fra kriminalassistent til kriminalkommissær. De ti … [Læs mere]


Anmeldelse: Pagten af Michael Katz Krefeld 13

Anmeldelse: På torsdag udkommer Pagten, der er Michael Katz Krefelds femte bog om Thomas ‘Ravn’ Ravnsholdt, der bor på en slidt motorbåd i Christianshavns Kanal med den engelske bulldog Møffe. En fandenivoldsk og grusom god krimi, der spurter derud ad i et vanvittigt tempo og giver selv Usain Bolt kamp til målstregen. Hvis dommerne fra tv-programmet Bagedysten skulle bedømme Pagten, som de bedømmer en lagkage, ville de sige, at udtrykket er dybt professionelt, at snittet står knivskarpt og præcist, og at ingredienserne komplementerer hinanden. At Michael Katz Krefeld evner at … [Læs mere]