tv-serie

I Dictes og Wallanders fodspor

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i hans fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i den svenske politimands fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Filmturisme: Film skal da ses – i virkeligheden. At se og opleve de locations, som karakterer fra film og tv-serier bevæger sig rundt i, kaldes filmturisme. Nyt krimiunivers tager snart form i Vestjylland.

Når jeg tænker på den sydsvenske kystby Ystad, så tænker jeg ikke kun på en middelalderby med havn, pastelfarvede gamle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.

Jeg tænker også på Wallander. Kurt Wallander, kriminalkommissær, antihelt og hovedperson i Henning Mankells mange bøger. En elsket fiktiv person, der er skildret talrige gange både på film og i tv-serier.  Mankells krimier har haft enorm betydning for krimigenren, ligesom Wallander har haft stor betydning for filmturismen i Ystad.

Allerede kort efter at den svenske forfatter skrev sin første bog om den melankolske Wallander i 1991, besøgte turister byen for at se Mariagatan 10, hvor Mankell lader sin hovedperson bo i de fleste af bøgerne.

I dag kan du komme på guidede Wallander-ture, hvor du går i Wallanders fodspor. Du kan bl.a. besøge Wallanders yndlingscafé Fridolfs Konditori og se, hvor politistationen ligger. Du kan også downloade en Wallander-app til din telefon.

Film og tv-serier er med til at brande de områder, de foregår i. Mon der er nogle, der er i tvivl om, at tv-serien  Dicte (og krimierne skrevet af Elsebeth Egholm) foregår i og omkring Aarhus? Tv-serien Nordskov satte fokus på Frederikshavn, og Oxford har deres inspektor Morse.

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelige affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelig affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

New Nordic Noir i Vestjylland

Inden længe bobler et nyt krimiunivers frem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

New Nordic Noir hedder projektet, der sigter mod at lave en ny tv-serie eller film med internationalt potentiale og et spilunivers med et regionalt set up baseret på et samarbejde mellem forfattere, forskere, filmskabere, forretningsfolk og kommune.

Med andre ord: et sammenhængende Nordic Noir-univers med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern.

Per Høgh Sørensen er fagleder for Kultur, Natur og Fritid i den vestjyske kommune. På en konference i Aarhus forleden sagde han sådan her:

Ida fra Krøniken var fra Ringkøbing, og selvom hun ville væk fra byen, og selvom Ringkøbing kun var med i serien i fem minutter, så betød det noget og gjorde folk stolte. Folk tager forbi og ser Idas barndomshjem stadigvæk. Jeg tror, det nye Nordic Noir bliver meget bedre.

Fornylig på en konference arrangeret af Filmby Aarhus, fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel projektet New Nordic Noir - et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Forleden på konferencen The Big Picture Countdown i Aarhus fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel om New Nordic Noir – et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Der er mange grunde til, at kommunen går ind i projektet. For at brande området og tiltrække flere turister, skabe arbejdspladser etc., men også for at skabe en stærk lokal identitet og styrke kulturen i området. Og for at smadre klicheerne og de stereotype forestillinger om Ringkøbing- Skjern som et trist udkantsområde.

Den danske manuskriptforfatter bag Broen, Nikolaj Scherfig, bliver en af hovedkræfterne, når en række danske og internationale manuskriptforfattere som en del af projektet inviteres i sommerhus i Ringkøbing-Skjern for at udforske og udfordre krimigenren.

I selskab med Dicte og Wallander – mens vi venter

Projektleder Jakob Høgel fra Filmby Aarhus forklarer, at begrebet Nordic Noir ikke nødvendigvis er ensbetydende med tung regn, skumringslys eller dystre billeder af det nordiske landskab a la dem, vi kender fra f.eks Broen. Nordic noir er også, ifølge ham, et udtryk for en ekstrem høj kvalitet og kan fortolkes bredt.

Projektet skubbes i gang af Aarhus 2017 og Filmby Aarhus, og vi må vente til 2018/2019 med at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne. Jeg håber, det bliver godt.

Og hvem ved? Måske tager du forbi Skjern engang i 2019 i hælene på en fiktiv detektiv?

Men vi venter på vestjysk krimiguf, kan du f.eks. kaste dig over Anne Marit Waades Wallanderland, der netop har fokus på sammenhængen mellem tv-produktion, medieturisme og regional udvikling. Eller du kan downloade en Dicte-app og bevæger dig rundt i Aarhus i den nysgerrige journalists fodspor. ( Søg efter West Danish Film Walks – FilmGui.de) Eller du kan kaste dig over Henning Mankells eller Elsebeth Egholms bøger.

PS:

Jeg har en bekendt, hvis to teenagere en dag på bagsædet af bilen overbeviste hinanden om, at de havde set netop de gule rapsmarker fra filmen Flaskepost fra P.

 

Mine Netflix (og HBO) krimifavoritter

Homeland er min absolutte favoritserie. Og jeg glæder mig til sjette sæson.

Homeland er min absolutte favoritserie. Og jeg glæder mig vanvittig meget til sjette sæson.

Streaming: Der er flere suveræne krimiserier på Netflix. Her får du mine fem favoritter.

Med hånden på hjertet kan jeg ærligt sige, at jeg sjældent ser tv. Til gengæld kan jeg nemt finde på at streame flere sæsoner af tv-serier, som jeg binger – altså fråsende konsumerer – i store bidder på én gang.

Da fjerde sæson af min absolutte favoritserie endelig kom på Netflix, rev min mand og jeg en halv fredag ud af kalenderen og  bingede den længe ventede sæson på ultrakort tid.

Her kommer fem favoritter, som jeg med stor fryd har set på Netflix:

Homeland: Amerikansk storpolitisk thriller og min absolutte favorit. Claire Danes spiller CIA-agenten Carrie Mathison, der får mistanke om, at en amerikansk marinesoldat er blevet omvendt af al-Qaeda og nu truer det amerikanske samfund. Det er en serie om krig, terror og religion, men også en serie om moral og paradokser i en verden, der er kompleks, og hvor den gode måske ikke altid er god. Serien er vanvittig spændende og godt skruet sammen, og så er den skræmmende realistisk. Der er foreløbig fire sæsoner på Netflix. Den femte sæson så jeg på DR1. Serien har taget seerne med rundt i verden senest til Berlin. Sjette sæson kommer til at foregår især i New York, hvor seriens sjette sæson også optages i 2017. Om jeg glæder mig til endnu en omgang Carrie og co? Det kan du tro.

Der har ikke været så meget hype omkring The Fall, men jeg kan virkelig anbefale serien og laver gerne lidt hype omkring den. Se den nu bare.

Der har ikke været så meget hype omkring The Fall, men jeg kan virkelig anbefale serien og laver gerne lidt hype omkring den. Se den nu bare.

The Fall: Britisk miniserie, hvor vi følger Gillian Anderson som London-kriminalbetjenten Stella Gibson, der sendes til Belfast for at efterforske en seriemorder, som vi allerede tidligt kender identiteten på. Paul Spector er sorgterapeut, gift og familiefar til to. Og så kan han lide at slå ihjel! Han bliver eminent og dæmonisk spillet af Jamie Dornan, som du måske kender fra Fifty Shades of Grey. Der er to sæsoner. The Fall er en mørk, intens og barsk katten-efter-musen-serie, der i mit tilfælde krævede en frelsende pude foran ansigtet indimellem.

Benedict spiller den legendariske detektiv Sherlock.

Benedict Cumberbatch spiller den legendariske detektiv Sherlock. Og det gør han godt. Og selvfølgelig bruger nutidens Sherlock – og Watson – sociale medier.

Sherlock: Endnu en britisk serie. Man er i forrygende godt selskab med Benedict Cumberbatchs Sherlock Holmes og hans trofaste følgesvend Watson spillet af Martin Freeman. Der er tre (alt for korte) sæsoner. Handlingen er sat til nutidens London med undtagelse af  det allersidste afsnit The Abominable Bride, hvor vi er tilbage i 1895 i Victoria-tidens London. Men kan man virkelig genopfinde en figur, der er blevet portrætteret  på film og teater hundredvis af gange før? Ja! Sherlock er ikke åndeløs, men raffineret spænding, og det er med at holde tungen lige i munden, for måske bliver du taget ved næsen? Serien leger med lækre billeder og effekter. Og har masser af humor. Jeg glæder mig til sæson 4.

Det er svensk og det er godt - Blå øjne.

Det er svensk og det er godt – Blå øjne.

Blå øjne: Svensk politisk thriller. Da Elin Hammar spillet af Louise Peterhoff vender tilbage til sit tidligere topjob i det svenske justitsministerium midt i slutspurten af en valgkamp, aner hun ikke, at hun dumper ind i en farlig sammensværgelse. Vi møder skrupelløse politikere og hardcore embedsmænd, mere serien er mere en krimigåde, end det er en historie om politik og spin. I Blå Ögon, som serien hedder på svensk, følger vi bl.a. politikere fra  det fiktive Tryghetspartiet, der dog har visse ligheder med virkelighedens Sverigedemokraterne, hvilket bl.a. var med til at sætte gang i en større debat i Sverige. Vi følger også en højreekstremistisk terrorgruppe. Der er underholdende og ret spændende. Der er én sæson.

Spændende engelsk BBC-serie, som jeg varmt anbefaler.

Spændende engelsk BBC-serie, som jeg varmt anbefaler. Tag med til provinsen med politiassistent Cawood i Happy Valley.

Happy Valley: Britisk politiserie. Sarah Lancashire spiller Cathrine Cawood, der er politiassistent i Yorkshire i det nordøstlige England. Hun kan ikke slippe tanken om den mand, hun mener drev hendes datter til selvmord, og nu efterforsker hun en kidnapningssag uden at ane, at manden hun leder efter er involveret. Jeg er især vild med portrættet af den viljestærke, handlekraftige, men også sårbare Catherine, der er sidst i 40’erne, og som bor sammen med sin søster, der er tidligere narkoman, og sit barnebarn. Og som i sorgen over at have mistet en datter har glemt, at hun også har en voksen søn. Det er en jordnær og effektiv serie. Foreløbig er kun én ud af to sæsoner tilgængelig på dansk Netflix.

Serier, der skuffede:  

Thriller-serien Bloodline. Serien følger familien Rayburn, en familien fyldt med fortielser og hemmeligheder, der driver et hotel i Florida. Serien fangede mig slet ikke. Jeg gav op efter to et halvt afsnit. Der er to sæsoner.

Narcos – amerikansk serie, der handler om Colombias narkobaron Pablo Escobar, om narkokrig, antikommunisme og kokainkonger: Gaaaab. Og den der fortællende voice over – trættende. Jeg opgav hurtigt.

Sons of Anarchy  – amerikansk serie om en motorcykelklub og den unge Jaxs kamp for at få fodfæste. Jeg synes, serien svinger for meget i kvalitet afhængig af sæsoner, og selvom jeg er Vild Med Krimi og ikke bleg for et slagsmål på film eller to, så er Sons of Anarchy lige lovlig voldelig til min smag.

Mangler at se:

BBC-serien The River med den svenske skuespiller Stellan Skarsgård, men den skal jeg se ved lejlighed. Jeg har nemlig hørt meget godt om serien om den særlige efterforsker John River.

Du er meget velkommen til at skrive en kommentar under indlægget her, hvis du vil anbefale en god krimiserie.

PS: Jeg har indimellem lavet en lille afstikker til HBO. Jeg er måske en af de eneste i hele verden (sådan føler jeg det i hvert fald indimellem) der ikke har set Game of Thrones.

Til gengæld har jeg med stor fornøjelse slugt: True Detective (men kun første sæson holder) og fantastiske Bosch, der følger Harry Bosch fra drabsafdelingen i Los Angeles. Serien er skabt over Michael Connellys bøger, og der er to meget seværdige sæsoner. Amerikanske Titus Welliver spiller Bosch.

 

Natportieren og nye krimier

Rosinante har netop genudgivet

Rosinante har netop genudgivet John Le Carrés spændingsroman fra 1993 i anledning af, at BBC’s tv-version instrueret af Susanne Bier i øjeblikket sendes på DR1. Mon ikke den gode Jonathan Pine i tv-udgaven får svært ved at holde fingrene fra ærkeskurkens kæreste Jed? Bare et gæt.

Tv-serie og nye krimier: Natportieren som tv-udgave og nyt fra Leif GW Persson og Hanne Richardt Beck.

Hm…. Der er sket lidt siden, jeg sidst bloggede. Susanne Biers nutidige tv-version af John Le Carrés spionroman Natportieren fra 1993 præger søndag aften på DR1, og nu har jeg endeligt fået set de to første afsnit på nettet. Sindssygt flotte (og dyre) billeder, pragtfulde skuespillere og masser af spænding.

Jeg kan godt forstå, at den efterhånden 84-årige forfatter i flere interviews har udtalt, at han er svært tilfreds med Biers BBC-version, selvom den ikke – som hans roman – foregår i det nordlige Quebec eller Panama City. Og selvom serien ikke, som bogen, har fokus på nervøse narkobaroner i Mellemamerika. Jeg er klar søndag klokken 20.00 og tuner ind på DR1.

I øvrigt har Rosinante netop sent en ny udgave af Carrés mere end 20 år gamle roman på gaden. Du finder den her

Jeg har langt fra læst alle John Le Carrés bøger, men jeg har læst mange, og min absolutte favorit er Den standhaftige gartner (The Constant Gardener) som jeg læste, da jeg boede i Afrika. Måske derfor historien gjorde så stort et indtryk på mig. Historien om Justin Quayle, der arbejder på den engelske ambassade i Nairobi og efterforsker mordet på hans unge og idealistiske kone Tessa, der arbejdede som ngo’er i Nairobis slumkvarterer.

Nye krimier

Forlag sprutter sprøde nye bøger ud. Her er et par af dem:

Den svenske forfatter og...

Bemærk Leif GW Perssons reference i hjørnet til det berømte forfatterpar bag serien om Martin Beck.  Samlet set hed de ti Sjöwall og Wahlöo-krimier om Beck nemlig Roman om en forbrydelse.

Modtryk har netop udgivet svenske Leif GW Perssons Bombemageren og hans kvinde, der er en spændingsroman om et muligt terrorangreb mod Sverige.

I bogen møder vi en ny hovedperson, operationsleder i Säpo Lisa Mattei, der er elev af den pensionerede chef for rigskriminalpolitiet Lars Martin Johansson, som i Den døende detektiv falder om med en blodprop i hjernen.

Forfatteren er, som også Sjöwall/Wahlöö, kendt for sin skarpe kritik af politiets arbejde, og flere af hans romaner bærer undertitlen Roman om en forbrydelse, der samlet set er navnet på Sjöwall/Wahlöös krimiserie om Martin Beck. Læs mere om bogen her

Ikke en traditionel krimi

For nylig sendte Gyldendal Uforudsete hændelser af danske Hanne Richardt Beck på gaden. Det er forfatterens syvende roman, og denne gang møder vi bl.a. tre danske midaldrende kvinder: Susan, Astrid og Tine.

En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og opdager nogle menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til de tre danske kvinder, der holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far, da drengen forsvandt.

Læs mere om romanen, der i Politiken blev kaldt en krimi- og kvinderoman med kolossalt humør og overskud, lige her

 

 

 

 

Interview med Thomas Enger

Om inspiration siger krimiforfatter Thomas Enger: Man behøver bare løfte blikket. Jeg kan godt finde på at tage et foto i smug og skrive noter på telefonen for at huske noget, jeg har set, som jeg kan bruge i mine bøger. Foto: Rebekka Andreasen

Om inspiration forklarer krimiforfatter Thomas Enger: – Man behøver bare løfte blikket. Jeg kan godt finde på at tage et foto i smug med min telefon og skriver noter på telefonen for at huske indtryk og tanker, som jeg kan bruge, når jeg skriver. Foto: Rebekka Andreasen

Interview: Den norske krimiforfatter Thomas Enger sætter med Banesår et endeligt punktum i serien om journalisten Henning Juul. Han slipper dog ikke universet. Bøgerne skal nemlig forvandles til tv-serie.

– Indimellem har det været frustrerede, at jeg på forhånd havde lovet en serie på seks bøger, og nu er jeg meget lettet. Og stolt af, at jeg er kommet i mål. Mange ting ændrede sig undervejs, og det er lykkedes at samle alle trådene. Den sidste bog var ekstra svær at skrive, fordi alt skulle passe sammen og forløses, forklarer Thomas Enger fra sin stol på sit danske forlag Modtryks stand på Krimimessen i Horsens.

Som journalist følte Thomas Enger ikke altid, at han havde tilstrækkelig tid til at gå i dybden med et emne. Den tid fik han som forfatter. Han kalder de fire romaner, han aldrig har fået udgivet, for god skrivetræning, og i efterskriftet til sin første bog skriver han bl.a.:

De, der kender mig godt, ved, at vejen frem mod min første udgivelse har været lang. Den sidste tak går derfor til mig selv. Tak, fordi du aldrig holdt op med at skrive.

I 2010 debuterede han som krimiforfatter med Skindød, den første fritstående bog i serien om kriminalreporter Henning Juul og co.

Fra begyndelsen havde han en overordnet historie i tankerne. Da Thomas Enger skrev den fjerde bog i serien, gik det op for ham, at den ikke passede ind i den store historie, han var i gang med at fortælle. Han kasserede 200 sider og kastede sig over plan b – som han ikke havde. Og gik i gang med den femte bog, der også blev den sidste. Han understreger, at serien hele tiden har været et dynamisk projekt, og at ikke alt har været fastlåst fra starten, selvom han har haft en ide om, hvordan Henning Juul og bogens andre personer skulle udvikle sig.

Thomas Enger kan skrive alle steder. Ved køkkenbordet eller på cafe omgivet af mange mennesker. Men kan ville ikke kunne skrive uden musik, og lytter til musik, når han skriver. Det kan f.eks. være filmmusik af James Newton Howard. Her er Thomas Enger fotograderet på Krimimessen i Horsens - mens han bliver fotograferet. Foto: Rebekka Andreasen

Thomas Enger kan skrive alle steder. Ved køkkenbordet med børnene rendende om fødderne, i en lufthavn eller på cafe omgivet af mange mennesker. Men han kan ikke undvære sine høretelefoner og sin musik, og han lytter ofte til musik, når han skriver. Det kan f.eks. være filmmusik af James Newton Howard. Og som sin hovedperson spiller også Thomas Enger klaver. Her er forfatteren fotograferet på Krimimessen i Horsens – mens han bliver fotograferet. Foto: Rebekka Andreasen

Hvordan figuren Henning Juul opstod kan Thomas Enger ikke huske, men han fortæller leende, at hans hovedperson har et godt, dansk navn.

– Det, jeg bedst kan lide ved Henning Juul, er, at han er optaget af retfærdighed og ikke giver op, men stædigt efterforsker sin egen sag. Han er frygtløs og kompromisløs, men han er også melankolsk – det er jeg også selv, forklarer Thomas Enger.

For den norske forfatter har det været interessant at undersøge, hvad vi mennesker gør, når vi bliver pressede. Han ville undersøge det værste – at miste et barn. Thomas Enger forklarer, at det er en slags terapi for Henning Juul at jagte sandheden og efterforske den brand, der kostede hans lille søn livet. Mordgåden løber som en overordnet historie igennem alle bind.

– Henning Juul finder ud af, at livet ikke er forbi, selvom han har mistet et barn. Først befinder han sig på en slags Ground Zero, men efterhånden finder han langsomt tilbage til livet. Han er nødt til at forholde sig til andre mennesker.

Thomas Enger er meget inspireret af tv-serier og sluger med stor velbehag serier som Game of Thrones og Ringenes herrer, som han har set mindst ti gange. Måske han snart får en ny favorit?

Inden længe bliver universet om Henning Juul nemlig til levende billeder. Serien forvandles til tv-serie, og Thomas Enger er meget involveret i arbejdet i tæt samarbejde med instruktør Patrik Syversen og producer Karin Julsrud. Den norske skuespiller Kristoffer Joner, der spiller med i bl.a. The Revenant, har været involveret i projektet i længere tid og skal sandsynligvis spille hovedrollen som Henning Juul.

Et projekt, Thomas Enger kalder vældigt spændende. Han understreger, at der er stor forskel på at skrive en bog og et tv-manuskript.

“Så bare rolig. Jeg glemmer ikke Henning”, fastslår Thomas Enger på blødt norsk.

PS: Serien om Henning Juul  i rækkefølge:

  • Skindød
  • Fantomsmerte
  • Blodrus
  • Våbenskjold
  • Banesår

Podcast: Serial sæson 2 og Ringbindsattentatet

Podcasten Serial er radio, der rykker.

Den amerikanske podcast Serial er klar med sæson 2. Skal du lytte med?

Virkelige krimihistorier: Var du en af de mange millioner lyttere, der downloadede den amerikanske podcast Serial? Nu kan du streame første afsnit af sæson 2. Og høre en dansk podcast om et usædvanligt mordforsøg.

100 millioner gange  – det er ret meget. Og netop omkring 100 millioner gange blev første sæson af podcasten Serial downloadet.

I 12 afsnit undersøgte journalisten Sara Koenig og hendes kollegaer en mordsag fra Baltimore, kun ganske få havde hørt om. Sagen om den unge Adnan Syed, der i 1999 blev dømt for mordet på sin ekskæreste Hae Min Lee. Men er han skyldig? Podcasten satte netop spørgsmålstegn ved Syed skyld.

Sæson to handler til gengæld om en sag, hele verden har hørt om, en sag, der har vakt opsigt helt ind i Det Hvide Hus. Nemlig sagen om den amerikanske soldat Bowe Bergdahl, der under en udsendelse til Afghanistan i 2009 bliver taget til fange af Taliban. I 2014 blev han udvekslet med fem fanger.

Da Bowe Bergdahl en sommernat i 2009 vandrede alene ud i ørkensandet fra sin base med kurs mod en større militærbase,  hvad var hans mål? Var han på vej til at fortælle om ledelsesproblemer på sin egen base? Er han krigshelt, landsforræder eller måske desertør? Han når aldrig frem til basen, men fanget af Taliban inden.

Har du set tv-serien Homeland, kommer du måske til at tænke på sergent Broody? Serial er dog ikke fiktion, men barsk virkelighed. Det betyder også, at der er rigtige ofre, pårørende etc, og i kølvandet på den fremragende podcast lander en hel del etiske spørgsmål.

Du kan allerede nu streame episode et af den nye sæson. Hver torsdag bliver et nyt afsnit frigivet. Du finder podcasten på serialpodcast.org – den er selvfølgelig på engelsk.

Dansk true crime-podcast

Også herhjemme er der lavet podcast om true crime, virkelige krimihistorier. Ringbindsattentatet. Sådan hedder en podcast i fem afsnit, der handler om en virkelig sag fra 1987, hvor en mand bliver forsøgt myrdet med et ringbind. Jo, du læste rigtigt. Ved at skjule en skarpladt pistol i et ringbind, forsøger nogen at slå den selvstændige Bent Skjold Nielsen ihjel.

Hør blandt andre Kurt Kragh, der dengang arbejdede på Rigspolitiets Rejsehold, fortælle om den spektakulære og mærkværdige sag. Du kan hente den danske podcast ved at google Ringbindsattentatet og høre den via Politikens hjemmeside, eller du kan downloade den her

 

 

 

 

 

Vil du deltage i en undersøgelse om Broen III?

Vil du medvirke i et forskningsprojekt om Broen.

Vil du medvirke i et forskningsprojekt om Broen?

Broen III: Hvad synes du om den nye sæson af Broen? Hvad fungerer godt i serien? Hvad er du mindre begejstret for? Nu kan du – i en publikumsundersøgelse om netop Broen – give en dansk forsker dine svar på spørgsmålene.

Medieforskere ved Lunds Universitet søger interviewpersoner, som har lyst til  at tale om deres oplevelse af den 3. sæson af den dansk/svenske tv-serie Broen, som lige nu vises på DR1. Så du mon Saga og co. i aftes? Og er du en af de personer, forskerne leder efter?

Du behøver ikke være ekspert i  spørgsmål om tv, men du skal have lyst til tale om, hvordan du oplever tv-serien og tv-underholdning mere generelt. Interviewene kan foregå ansigt-til-ansigt eller over telefon/Skype. Alle som deltager i undersøgelsen får en biografbillet til Nordisk Film Biografer som tak.

Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt på tværs af tre lande, og ud over tv-serien Broen fokuserer projektet bl.a. på underholdningsprogrammet Masterchef og den engelske krimiserie Broadchurch. Men det er Broen, du skal interviews om.

Du kan kontakte forskerne på mediaexperiences@kom.lu.se og læse mere om projektet her

PS: Jeg har selv været såkaldt case for et par år siden. Det var sjovt og hyggeligt at fortælle om mine oplevelser af Broen, og selvom Tina Askanius er medieforsker i Sverige, så er hun pæredansk og interviewet foregår også på dansk.

Broen sæson 3

Sofia Helin som Saga Noren og Thure Lindhart som Henrik. Foto: Baldur Bragason/SVT

Sofia Helin som Saga Norén og Thure Lindhart som Henrik Sabroe. Foto: Baldur Bragason/SVT

DR1 viser i aften første afsnit af Broen 3. Saga Norén (Sofia Helin), der stadig arbejder på Länskrim i Malmø, må klare sig uden Martin Rohde (Kim Bodnia), som afsoner en 10 år lang fængselsstraf.

Husker du, hvordan sæson to sluttede? Martin blev fængslet for at have dræbt Jens, der sad i fængsel på livstid bl.a. for drabet på Martins søn. Mon ikke folkene bag serien kunne have skrevet sig ud af den situation? En konflikt med seriens forfattere fik dog Kim Bodnia til at trække sig fra serien.

Jeg har været kæmpe fan af Broen sæson 1 og 2. I aften tager DR1 hul på Broen III. Jeg er spændt på, hvordan Saga klarer sig uden Martin. Er tv-serien det samme uden Kim Bodnia? Hans fortolkning af den bløde, men kraftfulde danske kriminalkommissær var jeg ret vild med. Ingen Kim Bodnia i sæson 3, men til gengæld møder vi nye ansigter blandt andre Thure Lindhart. Han spiller Henrik Sabroe, der er gift og har to børn, og som skjuler en stor hemmelighed for sin omverden.

Vi møder også Hanne Thomsen (Kirsten Olesen), der er ansat ved Københavns Politi. Hun er en erfaren og hård politikvinde, som  – surprise – har svært ved at samarbejde med Saga og acceptere den helt særlige svenske efterforsker. Men det bliver hun nødt til, da en dansk kønsdebattør, indehaver af den første kønsneutrale børnehave i København, findes myrdet på en byggeplads i Malmø.

Nicolas Bro spiller den succesrige forretningsmand Freddie Holst, der har en imponerende kunstsamling. Også Sonja Richter og Sarah-Sofie Boussnina er med i den nye sæson.

Den dansk/svenske tv-krimi har flere forskellige instruktører og hovedforfattere heriblandt svenske Henrik Georgsson. Og danske Rumle Hammerich, som også har instrueret afsnit af Borgen I. Også svenske Hans Rosenfeldt, der også er kendt som den ene halvdel af forfatterparret Hjort Rosenfeldt, er igen med som en af seriens hovedforfattere.

I Broen III spiller Kirsten Olesen Hanne Thomsen fra Københavns Politi. Foto: Carolina Romare

I Broen III spiller Kirsten Olesen Hanne Thomsen fra Københavns Politi, der skal samarbejde med svenske Saga Norén. Foto: Carolina Romare/DR

Broen er solgt til 157 lande/territorier, serien har vundet forskellige prestigefulde tv-priser, og tv-krimien er blevet produceret i to såkaldte remakes nemlig The Tunnel, som finder sted mellem Storbritannien og Frankrig, og The Bridge, der foregår mellem USA og Mexico.

PS: Jeg er ikke parat til at smide mig i sofaen foran tv-skærmen klokken 20. Men jeg tager revanche, når tre styks unger er puttet og madpakker er smurt. For jeg glæder mig til Broen – selvom det bliver uden Bodnia.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her