serie

Stinne: Min krimifavorit er Robert Galbraith

Yndlingsforfatter: Mød Stinne Hildebrand, der er vild med krimier af Robert Galbraith. Navnet er et pseudonym for Harry Potters mor – den britiske forfatter J. K. Rowling. Dette er sjette og sidste indlæg i serien om yndlingsforfattere.

Stinne Hildebrand sluger bøger i mange forskellige genrer, og hun har en forkærlighed for britiske krimier af Robert Galbraith. Foto: Privat.

Stinne Hildebrand, 37 år, gift, har en datter og bor i Dragør. Hun arbejder som leder inden for restaurationsbranchen.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– Jeg er vokset op i et hjem fyldt med bøger, og jeg elsker at læse. Specielt krimier, men egentlig sluger jeg det meste; Krimier, chicklit, adventure som Harry Potter og Game Of Thrones eller historiske værker af Ken Follett og Edward Rutherfurd, hvor man får lidt verdenshistorie kombineret med god fiktion.

Bøgerne har de senere år fået konkurrence af alle de gode serier på Netflix og HBO, men bøgerne vinder heldigvis stadig for det meste. Jeg har som regel altid to-tre bøger i gang på samme tid, så der er en til det humør, jeg er i. Så snart jeg har en smule tid, læser jeg. Også når jeg laver mad eller tager et karbad.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har mange yndlingsforfattere, der skriver krimier, og af danske er jeg især glad for Jussi Adler-Olsen og Jesper Stein. Men hvis jeg skal fremhæve en, der har gjort specielt indtryk, er det Robert Galbraith. Robert Galbraith er det pseudonym, som J.K. Rowling benytter til kriminalromanerne om og med privatdetektiven og krigsveteranen Cormoran Strike. Hun, ja nu siger jeg altså hun, har skrevet en trilogi, og alle tre bøger har fanget mig meget.

Hvad er det, som forfatteren kan?

– Jeg elsker Galbraith/Rowlings måde at beskrive persongalleriet på samtidig med, at plottet er utrolig spændende og uforudsigeligt. De tre bøger hedder: Gøgens kalden, Silkeorm og Ondskabens høst, og de er i min optik lige gode og fængende. Jeg synes, hun skriver fantastisk, bøgerne sprudler af sprogligt overskud, og hun formår at fange mig lige så meget, som hun gjorde i Harry Potter-universet, selvom det er en hel anden genre. Jeg venter faktisk bare på, at der kommer en fjerde bog i serien.

PS: Fik du læst de øvrige indlæg i serien om yndlingsforfattere?

Ellen anbefaler Jo Nesbø

Karsten anbefaler Sjöwall/ Wahlöö

Anne-Marie anbefaler Karin Slaughter

Anne Mette anbefaler Fred Vargas

Michael anbefaler Jussi Adler-Olsen

 

 

Michael: Min krimifavorit er Jussi Adler-Olsen

Yndlingsforfatter: Michael Dahlsgaard kan ikke undvære sin daglige avis (eller Tipsbladet), men det bliver sjældent til en skønlitterær bog. Bortset fra ferier, hvor han gerne snupper to-tre krimier i rap. Og nu venter han spændt på den næste Jussi Adler-Olsen. Indlægget her er det femte i serien om favoritforfattere.

Journal 64 er Michael Dahlsgaards favorit i serien om Afdeling Q. Foto: Rebekka Andreasen

Michael Dahlsgaard, 48 år, Risskov. Passioneret quashspiller, far til tre og selvstændig med grossistvirksomheden Fair Import, der importerer fødevarer, der både er økologiske og fairtrade. Han læser stort set aldrig til hverdag, men når han har ferie, elsker han at læse krimier.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– At kalde mig en læsehest er en overdrivelse. Da jeg var helt ung, læste jeg en masse bøger om ledelse og management, og en sjældent gang imellem er der en biografi, som jeg med glæde læser. Jeg er Zlatan Ibrahimovic er fremragende. Og så har Peter Tygesen skrevet en bog om Congo, som jeg var meget opslugt af – måske fordi jeg har boet i Afrika nogle år. Men når jeg har ferie, er der kun en genre, der dur, nemlig krimi.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har især læst krimier af nordiske forfattere, og jeg er også glad for en forfatter som Lars Kjædegaard. Men der er en, der slår dem alle: Jussi Adler-Olsen. Fordi jeg elsker hans underfundige humor, og så er der masser af spænding og suspense i bøgerne om Afdeling Q. Jeg er stort slet ligeglad med plottet. Nej, det passer nok ikke helt, men jeg læser, fordi jeg gerne vil vide, hvordan det går med Carl, Assad og Rose. Og Hardy.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/har gjort indtryk?

– Ja, den scene, der tvister det hele i Journal 64. Og hvor man tænker: Nå, det er sådan, det hænger sammen. Skulle der sidde en enkel eller to i landet, der ej har læst den endnu, vil jeg ikke røbe for meget. Netop Journal 64 er min favorit. Interessant emne, han har kastet sig over, og bogen er skrevet med humor, lune og masser af spænding.

Hvad er det, som han kan?

–  Der er ofte hug til dem, der misbruger magt, i Jussi Adler-Olsens bøger. Det kan jeg meget godt lide. Og så elsker jeg Assads sproglige bommerter. Og Carl Mørcks blanding af at være doven og fandenivoldsk. Og humoren i bøgerne ej at forglemme. Og når man som jeg ikke læser mange bøger, så er livet for kort til bøger, der ikke er spændende. Og det er Jussi Adler-Olsens bøger. Altid.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?

– Jeg har læst serien om Afdeling Q i kronologisk rækkefølge, så den første var Kvinden i buret. Jeg var solgt med det samme. Heldigvis nåede jeg at læse de første bøger, før jeg så filmatiseringerne. Dem kan jeg godt lide – det er bare noget helt andet.

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter?

– Faxekondi Free inden for rækkevidde, en liggestol i skyggen og min kone og mine tre unger godt i gang med andre ting. Og så mig og Jussi. Det er godt.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet?

– Nej. Det gider jeg ikke.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter?

– Jussi Adler-Olsen har lovet, at der kommer et par bøger mere i serien om Afdeling Q. Dem ser jeg frem til. Hvad mon Assads hemmelighed er? Denne sommer vil jeg kaste mig over Washington Dekretet, som han skrev inden serien om Carl og co. Med tanke på hvad der sker i USA lige nu, tænker jeg, at det er på plads med en thriller, hvor nogle forsøger at afsløre det komplot, det amerikanske samfund er udsat for.

PS: Hvis du er erfaren bloglæser, kan du måske genkende bogreolerne? Michael er nemlig min mand.

PPS: Du kan læse de øvrige indlæg i serien om favoritforfatter her, her og her og her

 

Anne Mette: Min krimifavorit er Fred Vargas

Yndlingsforfatter: Mød Anne Mette Christensen, der er så glad for Fred Vargas krimiserie om lederen af drabsafdelingen i Paris, Jean-Baptiste Adamsberg, at hun har læst serien flere gange. Også selvom det ikke var kærlighed ved første blik. Indlægget her er det fjerde i serien om favoritforfattere.

Anne Mette Christensen, 44 år og fra et hjem med klaver og kæmpe bogreol. Lykkelig gift på 23. år og har to dejlige krimifans in spe på 16 og 18 år. Arbejder som ejendomsadministrator, går til spinning, kører på racercykel i fritiden og læser derudover bøger i alle ledige minutter, selv når der skal røres i gryderne. 

Anne Mette Christensen er meget begejstret for den franske krimiforfatter Fred Vargas serie om kriminalkommissær Adamsberg, der er leder af drabsafdelingen i Paris. Foto: Privat.

 

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Fransk krimi. Alene ordene synes måske at være selvmodsigende. Men ikke desto mindre er min yndlings-krimiforfatter Fred Vargas fransk. Det hele begyndte til min fødselsdag nogle år tilbage. Min mand havde i radioen hørt en begejstret anmelder fortælle om Fred Vargas og hendes nye bog Den rasende hær.

Men når man som jeg sværger til danske, engelske og nordiske krimiforfattere, så lå bogen lidt, inden den blev læst. Og indrømmet. Det var ikke kærlighed ved første blik, men en kærlighed, der voksede. Som voksede så meget, at jeg har jeg købt og læst resten af serien om kriminalkommissær Jean-Baptiste Adamsberg, ligesom jeg har smittet min søster og mine forældre med en begejstring for Fred Vargas.

 

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over hendes bøger?

– Persongalleriet er fransk til fingerspidserne, maden og kulturen er fransk og historierne er på samme tid grumme, morsomme, poetiske og for en krimifan umulige at gennemskue, hvilket er grunden til, at de kan læses mere end en gang. Første gang læser man for at gætte, men anden gang opdager man små brødkrummer af spor.

Forleden var jeg i en boghandel. Ekspedienten blev min nye bedste ven med ordene: Nordisk femikrimi nej tak. Giv mig Fred Vargas.

 Hvilken af forfatterens bøger er din favorit?

Den rasende hær var mit første bekendtskab med Fred Vargas, og den er stadig min favorit. Jeg har læst serien to gange. Ved nærmere eftertanke tror jeg, serien skal med på sommerferie til en tredje omgang, mens jeg utålmodigt venter på, at den næste bog udkommer på dansk.

PS: Fred Vargas er et pseudonym for den kvindelige franske krimiforfatter Frédérique Audoin-Rouzeau. I serien om Jean-Baptiste Adamsberg er følgende bøger udkommer på dansk:

  • Budbringeren (2004)
  • Cirkeltegneren (2006)
  • Neptuns vinde (2008)
  • Den tredje jomfru (2009)
  • Et uvist sted (2010)
  • Den rasende hær (2012)
  • Den barmhjertige guillotine (2016)

PPS: Du kan læse de øvrige indlæg i serien om favoritforfatter her, her og her

Åsa Larssons bøger som tv-serie

Tv-krimi: I dag har tv-serien, der er baseret på Åsa Larssons Rebecka Martinsson-serie, premiere på svensk TV4. Tirsdag den 28. marts og tre tirsdage frem viser DR1 serien.

At en hund kan skrige sådan. Samuel Johansson har aldrig før hørt en hund lyde på den måde.

Billedet er fra BogForum i 2012, da Åsa Larsson i samtale med Sara Blædel fortalte om sit forfatterskab. Det var en spændende samtale. Jeg er stor fan af den svenske forfatter. Og Sara Blædel er aldrig karrig med at støtte sine forfatterkollegaer. Det er meget sympatisk. Foto: Rebekka Andreasen

Sådan starter krimien Som offer til Molok, der er Åsa Larssons sidste bog i serien om anklageren Rebecka Martinsson. Og på BogForum i 2012, da forfatteren var i Danmark for at lancere bogen, forklarede Åsa Larsson, at man på papiret kan slå lige så mange mennesker ihjel, som man vil – men ikke en hund. Så protesterer læserne.

Om hundeskriget er med i tv-serien bygget over bøgerne, aner jeg ikke. Du må selv tune ind på DR1 sidst i marts og begyndelsen af april for at tjekke. Eller finde svensk TV4 på dit tv i aften.

Åsa Larssons krimier foregår omkring Kiruna i det allernordligste Sverige, hvor forfatteren er vokset op. En by, der især er kendt for sin minedrift og udvinding af jernmalm. Og hvor der altså sker et drab eller ti. Jeg kan allerede se nogle fantastiske nordic noir-billeder for mit indre tv.

Ligesom sin hovedperson, Rebecka Martinsson, er forfatteren uddannet jurist med speciale i skatteret.

Det er den svenske skuespiller Ida Engvoll, som du måske kender fra Broen III, En mand der hedder Ove og Mord uden grænser, der spiller Rebecka Martinsson i tv-udgaven af Larssons nordsvenske krimiunivers.

I en svensk pressemeddelelse er Ida Engvoll citeret for at sige, at hun elskede at spille karakteren. (De siger sjov nok aldrig det modsatte.) Og hun begrunder det med, at Rebecka er noget af en særling og en kompleks type. Hun er skarp og egenrådig, drevet af impulser og følsom. Og sommetider har hun dårlig dømmekraft, men det er med til at gøre hende charmerende.

Jeg glæder mig til at se serien. Skal du se med?

 

 

 

Vind Bornholmerdybet af Pernille Boelskov

Konkurrence: Forfatter og journalist Pernille Boelskov er aktuel med sin anden Bornholmerkrimi om præsten Agnethe Bohn og fætteren Lars, der er efterforsker. Du kan vinde et signeret eksemplar af Bornholmerdybet.

Pernille Boelskov bor selv på Bornholm, hvor hendes krimier foregår. Men hun er født og opvokset på Fyn og har boet forskellige steder i både ind- og udland, så derfor er hun det, man på Bornholm kalder “ovre” fra. Foto: Martin Thaulow/Mette Munch

Trappen ned til vogndækket ombord på Villum Clausen, den gamle hurtigfærge til Bornholm, spiller en central rolle i Pernille Boelskovs seneste krimi, der udkommer på tirsdag i hele landet.

Forfatteren har selv været nede og ligge på bunden af trappen, fordi hun skulle teste, om der var plads til et lig dernede. Det var der. Bornholmerdybet begynder lige dér på trappen. Og det er Agnethe Bohn, der finder liget.

En heldig bloglæser kan vinde en signeret udgave af bogen.

Bornholmerdybet udkom på Bornholm for nogle uger siden. Den udkommer i resten af landet den 28. februar. Omslaget er lavet af Mikkel Henssel.

Jeg har smuglæst, og Bornholmerdybet er endnu bedre end den første i serien Granitgraven, der var en glimrende krimi. Solid research, endnu skarpere dialoger og stadig med kærlige beskrivelser af øens små særegen. Og så disker forfatteren op med et spændstigt plot. Er du til velfortalte krimier uden bloddryppende detaljer a la Eva Maria Fredensborg, så vil du lappe Pernille Boelskovs nye krimi i dig.

Deltag i konkurrencen

Vil du deltage i konkurrencen, så skriv en kommentar under indlægget her, hvor du anbefaler en god krimi. Bemærk, at der kan gå lidt tid, før du kan se din kommentar på bloggen. Jeg skal have din kommentar inden den 3. marts klokken 12. Senere samme dag kan du på bloggen læse, om du har vundet. Hører jeg ikke fra vinderen inden en uge, trækker jeg en ny vinder.

Tak til Pernille Boelskov for at sponsorere en bog til konkurrencen.

PS: Jeg interviewer Pernille Boelskov om Bornholmerdybet på Krimimessen i Horsens lørdag den 1. april klokken 16.20 på Rød scene. Læs mere om forfatteren her

 

 

Stjålne liv af Helle Vincentz

Forfatter Helle Vincentz er i gang med den anden bog i serien om Sofie Munk. Billedet her er fra Bogforum 2015. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Endelig har jeg fået læst Helle Vincentzs politiske thriller Stjålne liv, der i øvrigt er til debat i DR Krimiklubben i februar måned lige her

2016 bød på mange gode læseoplevelser, og jeg har fremhævet nogle af dem i indlægget her. Stjålne liv af Helle Vincentz var den allersidste bog, jeg læste sidste år, for hvorfor ikke slutte året med manér?

Bogen er den første i en ny serie om antropologen Sofie Munk, der er i gang med et forskningsprojekt om barnløse pars oplevelser med kunstig befrugtning på en fertilitetsklinik.

Tusindvis af læsere før mig har fulgt Sofie Munk, der af klinikkens ejer bliver bedt om at undersøge, hvem der har stjålet befrugtede æg fra klinikken. Jeg er bestemt ikke først med en anmeldelse. Men selvfølgelig skal bogen have et par linjer her på bloggen, for det er en  læseværdig, indholdsrig og godt fortalt historie.

Hvor jeg synes, at der er flere danske forfattere, der overhaler Helle Vincentz hvad sproglige finesser angår, så kan Vincentz noget helt specielt.

Hun er eminent til at skrive politiske thrillers og sætte spotlight på en aktuel problematik. Og at gøre det på en raffineret og vedkommende måde. Der er altid masser af guf, etiske overvejelser og fede miljøbeskrivelser i hendes bøger, når hun tvister et aktuelt emne og ambitiøst og med omhu, ihærdighed og humor kaster sin researchiver over et brandvarmt emne. Jeg forestiller mig, at hun begærligt suger viden til sig, som hun generøst doserer til læserne i skarptskårne, underholdne bidder.

Slår ihjel i Danmark denne gang

Og hvor Helle Vincentz i sine tre bøger om Caroline Kayser “kun” har slået personer ihjel i udlandet, foregår Stjålne liv i Danmark, og jep, nu har forfatteren også slået ihjel – på papiret – herhjemme.

Udover at følge Sofie Munk er vi også i hælene på justitsministerens særlige rådgiver, Mik Karlsen, og jeg lappede især kapitlerne fra justitsministeriet på Slotsholmen, magtens ø, i mig. Jeg har et par venner og bekendte, der arbejder/har arbejdet i forskellige ministerier, og lad mig bare sige, at jeg ikke tror, at forfatteren er helt galt på den, når hun beskriver et miljø med spidse albuer og magtkampe med stort M.

Jeg takker forfatteren for at give mig indblik i miljøer, jeg ikke kender meget til i forvejen, og det er herligt at blive klogere samtidig med, at jeg forkæles af en gedigen og intelligent spændingsroman.

Vil du gerne diskutere bogen med andre, så meld dig ind i DR Krimiklubben, hvor bogen er i fokus i februar måned.

PS: Følg Helle Vincentz på Facebook eller Instagram

Interview med Thomas Enger

Om inspiration siger krimiforfatter Thomas Enger: Man behøver bare løfte blikket. Jeg kan godt finde på at tage et foto i smug og skrive noter på telefonen for at huske noget, jeg har set, som jeg kan bruge i mine bøger. Foto: Rebekka Andreasen

Om inspiration forklarer krimiforfatter Thomas Enger: – Man behøver bare løfte blikket. Jeg kan godt finde på at tage et foto i smug med min telefon og skriver noter på telefonen for at huske indtryk og tanker, som jeg kan bruge, når jeg skriver. Foto: Rebekka Andreasen

Interview: Den norske krimiforfatter Thomas Enger sætter med Banesår et endeligt punktum i serien om journalisten Henning Juul. Han slipper dog ikke universet. Bøgerne skal nemlig forvandles til tv-serie.

– Indimellem har det været frustrerede, at jeg på forhånd havde lovet en serie på seks bøger, og nu er jeg meget lettet. Og stolt af, at jeg er kommet i mål. Mange ting ændrede sig undervejs, og det er lykkedes at samle alle trådene. Den sidste bog var ekstra svær at skrive, fordi alt skulle passe sammen og forløses, forklarer Thomas Enger fra sin stol på sit danske forlag Modtryks stand på Krimimessen i Horsens.

Som journalist følte Thomas Enger ikke altid, at han havde tilstrækkelig tid til at gå i dybden med et emne. Den tid fik han som forfatter. Han kalder de fire romaner, han aldrig har fået udgivet, for god skrivetræning, og i efterskriftet til sin første bog skriver han bl.a.:

De, der kender mig godt, ved, at vejen frem mod min første udgivelse har været lang. Den sidste tak går derfor til mig selv. Tak, fordi du aldrig holdt op med at skrive.

I 2010 debuterede han som krimiforfatter med Skindød, den første fritstående bog i serien om kriminalreporter Henning Juul og co.

Fra begyndelsen havde han en overordnet historie i tankerne. Da Thomas Enger skrev den fjerde bog i serien, gik det op for ham, at den ikke passede ind i den store historie, han var i gang med at fortælle. Han kasserede 200 sider og kastede sig over plan b – som han ikke havde. Og gik i gang med den femte bog, der også blev den sidste. Han understreger, at serien hele tiden har været et dynamisk projekt, og at ikke alt har været fastlåst fra starten, selvom han har haft en ide om, hvordan Henning Juul og bogens andre personer skulle udvikle sig.

Thomas Enger kan skrive alle steder. Ved køkkenbordet eller på cafe omgivet af mange mennesker. Men kan ville ikke kunne skrive uden musik, og lytter til musik, når han skriver. Det kan f.eks. være filmmusik af James Newton Howard. Her er Thomas Enger fotograderet på Krimimessen i Horsens - mens han bliver fotograferet. Foto: Rebekka Andreasen

Thomas Enger kan skrive alle steder. Ved køkkenbordet med børnene rendende om fødderne, i en lufthavn eller på cafe omgivet af mange mennesker. Men han kan ikke undvære sine høretelefoner og sin musik, og han lytter ofte til musik, når han skriver. Det kan f.eks. være filmmusik af James Newton Howard. Og som sin hovedperson spiller også Thomas Enger klaver. Her er forfatteren fotograferet på Krimimessen i Horsens – mens han bliver fotograferet. Foto: Rebekka Andreasen

Hvordan figuren Henning Juul opstod kan Thomas Enger ikke huske, men han fortæller leende, at hans hovedperson har et godt, dansk navn.

– Det, jeg bedst kan lide ved Henning Juul, er, at han er optaget af retfærdighed og ikke giver op, men stædigt efterforsker sin egen sag. Han er frygtløs og kompromisløs, men han er også melankolsk – det er jeg også selv, forklarer Thomas Enger.

For den norske forfatter har det været interessant at undersøge, hvad vi mennesker gør, når vi bliver pressede. Han ville undersøge det værste – at miste et barn. Thomas Enger forklarer, at det er en slags terapi for Henning Juul at jagte sandheden og efterforske den brand, der kostede hans lille søn livet. Mordgåden løber som en overordnet historie igennem alle bind.

– Henning Juul finder ud af, at livet ikke er forbi, selvom han har mistet et barn. Først befinder han sig på en slags Ground Zero, men efterhånden finder han langsomt tilbage til livet. Han er nødt til at forholde sig til andre mennesker.

Thomas Enger er meget inspireret af tv-serier og sluger med stor velbehag serier som Game of Thrones og Ringenes herrer, som han har set mindst ti gange. Måske han snart får en ny favorit?

Inden længe bliver universet om Henning Juul nemlig til levende billeder. Serien forvandles til tv-serie, og Thomas Enger er meget involveret i arbejdet i tæt samarbejde med instruktør Patrik Syversen og producer Karin Julsrud. Den norske skuespiller Kristoffer Joner, der spiller med i bl.a. The Revenant, har været involveret i projektet i længere tid og skal sandsynligvis spille hovedrollen som Henning Juul.

Et projekt, Thomas Enger kalder vældigt spændende. Han understreger, at der er stor forskel på at skrive en bog og et tv-manuskript.

“Så bare rolig. Jeg glemmer ikke Henning”, fastslår Thomas Enger på blødt norsk.

PS: Serien om Henning Juul  i rækkefølge:

  • Skindød
  • Fantomsmerte
  • Blodrus
  • Våbenskjold
  • Banesår

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her